Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theodor Bierfreund: Muslingskallen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
782
Muslingskallen
afspærrelig Adgang til Pladsen. Saa dannes concha’ens store
Runding af en ubrudt Række af stolte Paladser, fem til seks
Stokværk høje. De følger Højens Runding og Stigning, saa de lige
over for Raadhuset værende ligger højest. Adgangen til Pladsen
er ad Trapper gennem Porthvælvinger i Paladsernes nederste
Stokværk. Ved Hjælp af Porte var de lette at lukke. Pladsen er
af en ejendommelig kraftig Skønhed og giver et udmærket Billede
af, hvad der tilstræbtes i Middelalderen. Baadhuset er let
tilgængeligt, ligger i Byens Midte. Men under urolige Forhold var det og
dets Omgivelser afspærrede i en Haandevending. Paladserne
ligger som en skærmende Vold om Byens Borg. Den var stadig
Stridens Æble mellem Partierne. Det Parti, der havde Raadhuset,
havde Magten. Altid var der Partistrid, og alle Kræfter gik
samtidig ud paa at bevare Freden. Og Byen styrede sig selv.
For-fa tningsformen var et Demokrati, d. v. s. Adelen holdtes saa vidt
muligt borte fra Ledelsen, Borgerne havde Styrelsen i Hænde.
Men Borgerne var ikke Indvaanerne. Borgerne var Købmændene
og Haandværksmestrene, Lavene. Det store Folk havde intet at
sige, eller blev kun brugt til at låve Tumulter med. Det var
dette, der skulde undgaas. Derfor er Sienas Raadhus med dets
Muslingskal et saa genialt Værk, fordi dets Skønhed udgaar af
dets Formaalstjenlighed.
Athens Demokrati skabte én Form for Kunst, afpasset efter
dets Behov. Middelalderens Demokrati skabte helt nye Former for
Kunst, afpasset efter dets Behov. Nu kommer det ny Demokrati
under Former, som Verden ikke har kendt før. Det maa stille
Krav til Kunsten, og denne maa kunne gøre sig til Tolk for
Tidens Ønsker, give dem Udtryk og Form. Hvad har nu Kunsten
gjort i Demokratiets Tjeneste, hvorledes har den opfattet sin
Mission ?
Er Københavns ny Raadhus Svaret paa dette Spørgsmaal?
Da Kampen stod hedest om Magten i Danmark mellem en
folkefjendsk Regering og Folket, i København om, hvem der
skulde styre, Embedsmændene eller Indvaanerne, da Udfaldet var
utvivlsomt, Sejren sikker, rejste det ny Baadhus sig. Det skulde
være et Folkets Hus. Det burde vel bære Præget deraf, være et
synligt Symbol paa den ny Tanke, der var traadt ud i Livet
Er det det?
Her skal ikke tales om Raadhusets Indretning som
Administrationens Sæde eller om dets Ydre som kønt eller mindre kønt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
