Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thit Jensen: Ane Marie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
798
Ane Marie
tror a ét mer, at Herren er fortørnet paa mig, for saa ga’ han
mig val ét et Barn igen."
„Nej, det er rigtig, Ane Marie. Jeg skal komme over og
holde det over Daaben, og saa regner vi det for mit og Deres.
Laust skal ikke have mere Part i det end som lige tilkommer ham.’
Ane Marie lo fornøjet — — —
Laust Tommesen fik lidt efter lidt fyldt Huset med kristelige
Olietryksbilleder og Skriftsteder paa sort Grund i Glas og Ramme,
saasom:
Jesus min Skat,
Jesus god Nat.
og mange andre. Hans Bogreol var stegen til 3 Hylder fulde,
Pastor Becks Liv og Levned straalede over dem alle.
Ane Marie havde vænnet sig til det. Hun gik og
smaa-nynnede sine Højskolesange, syede Børnetøj og plejede i
Skumringen sine Grave. Hun blev meget svær. Hun smaasmilte
undertiden — det blev nok en Dreng, og han skulde hedde Karl efter
bette Karen, som døde. Det skulde blive saa rosomt at have
saa’ent et bette Snork om sig igen.
Saa kom Dagen, da det store aarlige Ærtebølle-Møde afholdtes.
Der kom Vogne mange Mile fra, tætpakkede, fire i hver Agestol
og fire paa en Siddefjæl bag Agestolene. Og somme Tider et Par
Børn puttede ind mellem Agestolene eller en Barnevogn bunden
fast til Bagsmækken.
Der var averteret om højtstaaende Talere saavel adelige som
gejstlige.
Pastor Gudum skulde køre med Laust Tomraesen. Ane Marie
stod i Frammerset og søgte at forklare Laust, at hun ikke kunde
tage med, hun var „møj skit".
Laust var gal.
„Hva’ tror do, Præjsten vil sej til det? En skal da altid ha’
sin Nød med dæ — og no haar de endda bedt for dæ i tre
Forsamlingshuse. Hviter vil do gaa med af dit Hjerte?"
„Jamen a ka’ no’ ét, Laust, saa møj er no sikker ..."
„Aa Løvn og Bladder. Det er baare fordi do ét vil. Her
skal jen lig’fram teg dæ til Jesus. Hva’ tror do Herrens Venner
vil sej til, at do ét er med til det størst’ Møde, vi hellige har her
paa Egnen? Stræv no og ta’ Klæjern’ paa."
Ane Marie flk pustende Kramklæderne frem til Laust og fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
