Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thit Jensen: Ane Marie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
800
Ane Marie
hjerteligt og saa’ paa sin Kollega. „Ikke sandt, Ane Marie, nu er
De jo i Sandhed vunden for vor Herre Jesus Sag?"
„Jov," sagde Laust og skubbede til sin Kone.
Præsten borede sine Øjne ind i hendes Ansigt.
„Ja, De hører vel godt efter, Ane Marie, det er gode Ord at
tage med sig hjem?"
Ane Marie hørte ingenting, der krøb Smerte op gennem hele
hendes Ryg.
„Ja, De hørte jo nok det, Pastor Ussing lige talte om, Ane Marie?
Om Herrens yngste Børn ? — Dem, som Satan har taget i den ene
Haand og Jesus i den anden, de Ord§ passede jo for Dem. —
Men De hørte det vel nok, gjorde De ikke, Ane Marie — hvad?"
Laust Tommesens tykke Støvlesnude kom skjult under Kjolens
Folder til at støde mod Ane Maries Skinneben. Hun trak
instinktmæssig Foden til sig i en Fart — men i det samme for hun op,
hendes Øjne stod stive i Angst og Skam.
„Aa, Laust, a maa hjem — no med det samme — hører do?"
Hun krammede febrilsk om hans Skulder.
„Hva’ er’ed ve’ed med dig?" spurgte Laust modvillig.
„Søde Jøsses," hviskede en Kone, der sad ved Siden af Laust,
som endnu ikke havde rejst sig op, „din Kuen skal jo bassel."
Laust rejste sig hastigt, Præsten veg til Side og et Par unge
Karle sprang af Sted for at spænde for. Faa Minutter efter
kørte Laust i flyvende Fart over Hedens sandede, ujævne Vej.
Og Vognen skumplede og slingrede, mens Ane Marie skreg
sagte og rystedes fra den ene Side til den anden. En halv Time
kørte Laust i strakt Karriere, Ane Marie laa i Bunden af Vognen
og jamrede sig. En halv Time endnu, de fede, brune Heste var
saa skumbedækkede, at smaa hvide Klatter fløj fra deres Sider.
Ane Marie greb med begge Hænder om Agestolens Ryg.
„Laust! — to Herre Jesus da!"
Vognen raslede ind over den brolagte Gaardsplads, Laust bar
sin Kone ind i deres Sovekammer, saa kom han tilbage, og
op fra Vognens Bund tog han et fuldbaarent, dødfødt Drengebarn.
Et Par Dage efter kom Frøkenen paa Feriebesøg. Hun var
ogsaa i Vendelbogaarden, men Ane Marie kendte hende ikke, hun
laa sløv hen som en, der har givet tabt i alle Ting.
Ane Marie blev sygere, hun faldt i Vildelse. Saa hentede
Laust Lægen, der sagligt berettede, at Ane Marie havde Barselfeber.
Ane Marie kom sig igen, men den Tur havde taget slemt paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
