Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Kjeldsen-Røret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjeldsen -Røret
805
Oberster og Løjtnanter og gamle Underofficerer, rykkede imod ham
med sagkyndig teknisk Belæring. Det vrimlede med nye Vidner
og gamle Minder og Rygter. Stor Jubel fulgte Fælleserklæringen
af 3. April 1902 (der i det væsentlige gik stik mod Sagnet om
Kjeldsens Kamp): Nu var Niels Kjeldsens Minde renset.
Professorerne giver tabt og indrømmer, de har haft Uret i deres
Paastande. Erklæringen var et fuldstændigt Nederlag for de allierede
Professorer, en næsten absolut Sejr for Kjeldsens Forsvarere, en
Slags historisk Bekræftelse af Sagnet. — Røret havde bredt sig
vidt og dybt, og skikkelige Folk var yderst forargede over Bogen.
En Brevskriver fandt, det var en infam Bog, der burde
beslaglægges som yderst skadelig for Danskhedens Sag. Han og hans
Kammerater var „tilbøjelige til at erklære Karl Larsens Optegnelser
for Løgn og Opspind". Det var skændigt, at Professoren vilde
nedsætte den menige danske Dragon. „Hvorfor i al Verden skal det
nu være forment en Menigmand at udmærke sig; havde det været
en Officer, saa "osv. Man fik travlt med at „værne Niels Kjeldsens
Minde". I en københavnsk Skole lod man en Skuespillerinde
oplæse Martin Koks Digt »for at værne om Idealerne". Ved Maribo
Byraads Fest paa Kongens Fødselsdag udbragte en Godsforvalter
et Leve for Niels Kjeldsens Minde som Svar paa en Skaal for
Landboerne. I „Fruens Bøge" ved Odense holdtes Fællesspisning for
gamle Dragoner af 6. Reg., der indbødes „for at give Bidrag til
Forstaaelse af Niels Kjeldsens heltemodige Affære ved
Blaakær-skov". To Deltagere i denne (Espe og den noget apokryfe
Krags-bjerg) „maatte Gang paa Gang fortælle om deres Kammerats
heltemodige Enekamp med de 4 prøjssiske Husarer" (Espe oplyste bag
efter, at han ikke havde talt et Ord om Niels Kjeldsen-Affæren).
Særlig om Vejle og Kolding kom man i Røre. „Saa at sige ingen,"
hedder det fra Vejle, »hölder med Karl Larsen; tværtimod vises
der overalt en Harme mod ham, fordi han vil fratage Egnen
sin Helt fra Krigen 1864". Vreden skaber Vers. En „Digter
Karl Larsen fra Vejle", der drilles med, at det nok er ham, som
har skrevet mod Niels Kjeldsen, og faar at høre, at han burde
stenes ud af Byen, renser sig i 2 mærkbare Digte, hvori han
priser Niels Kjeldsen og ønsker ondt over sin Navnefælle: »Hvis
Karl Larsen, — Professor fra København — skulde komme til at
spise fed Flæsk — og faa for stor en Bid — i Munden og skulde
— gaa hen og krepere. — Saa var Ulykken ej saa stor, — og
jeg da for min Skyld — skulde ej tage mig det saa nær." —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
