Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Kjeldsen-Røret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjeldsen -Røret
809
sin Krigspligt. At skyde paa Hesten vilde have været hensynsfuldt
(undtagen mod Hesten), men det er tvivlsomt, om det havde været
militært nyttigt. — Forbitrelsen mod Lüttichau bunder næppe
heller i hans „Uridderlighed", men i den umiddelbare Sorg over,
at Kjeldsen tilfældigvis blev dræbt; Lüttichaus Skud paa Holsted
har- man taget forholdsvis rolig. Noget har det vel ogsaa gjort,
at Personerne i Kampen er bleven skilt enkeltvis ud for Folks
Bevidsthed; i en større Fægtning med mange faldne glider deres
Billeder ud i en Masse; den ene kæmpende Dragon kunde Folk
derimod opfatte tydelig og livagtig med fuld Samfølelse.
Meget virkningsfuldt har det koldingske Heltedigt endelig ladet
den straffende Retfærdighed ramme Skurken. Hvor dybt et Greb
denne folkepoetiske Udgang har i Sindene kan man skønne af den
Haardnakkethed, hvormed man har søgt at forsvare Legenden paa
dette Punkt. Man søger endog her at gøre Fjenden i
Almindelighed saa ædel som muligt for desbedre at komme den enkelte
Skurk til Livs. Der er nu fremkommen en Række Fortællinger
om, at de menige tyske har udtalt Afsky for Lüttichaus Handling
(en af dem er anført i Karl Larsens Bog). Det er ikke usandsynligt:
de maatte ogsaa ynkes over den tapre faldne Fjende, og de var vel
ogsaa Civilister i deres Tankegang. Men det er meget muligt, at de
blot har villet beklage hans Skæbne, og at de danske Tilhørere
har lagt Dadelen mod Drabsmanden derind. „Det er skammeligt,
han skulde dø saaledes," kan tydes paa to Maader. Men
Legendens Fremstilling er uholdbar, og at de tyske Officerer har dadlet
Lüttichau er sikkert ikke rigtigt1).
*) Hotelscenen i Svenssons Fremstilling er tydelig nok umulig. En saa
ærerørig Dadel kunde Regimentschefen ikke give paa den Maade. Der
maatte en Æresretskendelse til. Men selv en „let Dadel" synes ganske
ubeføjet, som paavist af Prof. Erslev. Lüttichau havde handlet efter den
prøjssiske Taktik (stecken oder schiessen!) Dragonen havde afslaaet Pardon
og maatte tage Følgerne. L.’s Skud var et Led i en Fægtuing, ikke en
Overtrædelse af Duellove. Men maaske de tyske Officerer ogsaa blandede
Duellens og Krigens Begreber? Saa reddede i alt Fald Kjeldsens Skud,
som de maatte tro paa, Lüttichaus Ære. Hans Kammeraters Udsagn og
deres samtidige Breve bær da heller ikke Spor af nogen Dadel;
tværtimod, de strømmer over af Ros.
Det eneste vægtige Vidnesbyrd oin, at Drabet er taget ham ilde op
(af Officererne?) er Fr. Bajers Beretning i Brev af 7/s 18(54 om hans
Samtale med de tyske Parlamentærer d. 2/s. Meu alt taler for, at Bajer
har hørt fejl. Og hans Vidnesbyrd er ikke styrket ved det Brev af 4/s ’14
fra Lojtn. Rosenørn, som Oberst N. P. Jensen har offentliggjort ei Stykke
Tilskueren 190:).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
