Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robert Michels: De tyske Rigsdagsvalg. III. Socialdemokratiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De tyske Rigsdagsvalg.
835
Erobring af Magten kan kun gaa for sig paa den Maade, at
Proletariatet engang ved sin politiske Organisation bliver sat i Stand
til at overtage den og at overtage den alene. Det behøver ikke
at ske paa voldsom Maade, og det betyder heller ingenlunde
„Frem-tidsstaten", men kun den Form, indenfor hvilken det socialistiske
Samfund kan fuldbyrdes. Men i denne Form maa ganske vist en
„Omvæltning" fuldbyrde sig.
Ligeoverfor denne Theori bestaar der i det tyske
Socialdemokrati endnu en anden Tendens, der tror, at Folket ikke alene etisk
og intellektuelt, men reelt paa den nærværende Stats Grund kan
vokse sig over i Socialismen. Disse Theoretikere, i hvis Midte Eduard
Bernstein staar, har den Overbevisning, at Staten gradvis kan
erobres og at ethvert ny Stykke Erobring vil virke ansporende til ny
Erobringer. Samtidig med at Arbejdssammenslutningerne
socialøkonomisk gennemfører Overgangen til Socialismen, fuldbyrdes
efter deres Mening ganske uvilkaarlig ogsaa politisk Overgangen
fra Klassestaten til den klasseløse Ståt. Udhulingen af den
borgerlige Statsmagt indefra, — det er disse saakaldte revisionistiske
Theo-retikeres Maal.
Dette theoretiske Stridsspørgsmaal om Vejen, paa hvilken
Socialismen kan erobre Magten, havde nu paa Dresdener
Kongressen fortættet sig i et praktisk Stridsspørgsmaal: det om
Vice-præsidiet i Rigsdagen.
Efter gammel Sæd besætter det numerisk næststørste Parti i
Rigsdagen, den saakaldte Fraktion, Vicepræsidiet. Vicepræsidenten
har imidlertid, ligeledes efter gammel Sæd, den Forpligtelse at søge
Audiens hos Kejseren. Nu er Socialdemokratiet efter de sidste
Valg rykket op til at være den næststørste Gruppe paa Rigsdagen,
og den Sandsynlighed laa nær, at en Socialist vilde komme til at
besætte Vicepræsidentpladsen. Men her delte Anskuelserne sig,
paralelt med Anskuelserne om Vejen til Magtens Rom. Ingen var
i og for sig imod Besættelsen af denne Post, der ingenlunde har
Karakter af et Embede. Men Gangen til Wilhelm II stod for det
overvældende Flertal af Partiet som en Gang til Kanossa, som
uforenelig med det republikanske Princip, medens et meget lille Mindretal,
i hvis Spids den aandfulde Eduard Bernstein, ogsaa her saa en Vej
til ny Magt og ny Indflydelse. Men hvad der gav Spørgsmaalet
en særlig oprivende Karakter, var Personspørgsmaalet. Det drejede
sig ikke her om en almindelig Kejser X, men om den Wilhelm II,
der ved Hundreder af Lejligheder havde fornænnet og skamskændt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
