- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
851

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poul Levin: Jonas Lie og hans Læsere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

851 Jonas Lie og hans Læsere



har svigtet dem, kastet Ansvaret fra sig, tænkt paa sig selv, før
hun tænkte paa de andre. Derfor kan hun vokse til en
Skæbnegudinde, der dræber hellere end at se Skændselen bryde ind over
Slægten, derfor kan hun ogsaa slaas ned som et skadeligt Dyr
eller værgeløs se alt visne omkring sig, fordi hun brød Hjemmets
Love. De simple, klare Love, som staar skrevne i alles Hjerter,
ikke de store, dunkle Lovbud, der forkyndes fra de høje Tinder.
Hvad disse Kvinder forstaar, det forstaar de ud af Livet selv, de
Opgaver, de skal løse, ligger ligefor, hvis de vil se. Nogle ser
dem ikke, de ser blot Selskabet, Repræsentationen, Omsorgen for
Børnenes gode Partier, andre ser kun Manden, andre igen mærker
noget nyt komme fra de nye Tider og føler sig værgeløse, men alle
har de deres Liv gennem de andres, kan kun skilles derfra ved
Hug, som bringer Smerte.

Hvad Lies Bøger har hvisket til Mødrene, vil de ikke tale højt
om. Der var baade Stolthed og Ydmygelse og Krav om at
forstaa Opgaven. Og mange kom derved til at gaa tilbage i deres
Liv, til hine Dage da Hjemmet grundlagdes. Er noget bristet, saa
begyndte maaske Bristen dér.

Her kan hele Sværmen af Børnene ikke være med, her
gælder det ikke mere Sandhed og Fortrolighed i det daglige Liv
mellem Moder og Børn, her er det Kærligheden mellem Mand og
Hustru.

Hustruen rækker Bogen til sin Mand, og hun kan sige til ham:
læs den, thi vi kan begge lære af den. Vi kan lære, hvordan
man skal leve i Hverdagslivet, eller hvordan man ikke skal det,
se her er et lille Træk, vi begge mindes, og her er flere endnu.
Sig ikke, at dette er blot Poesi, ikke andet end Romansnak for
Kvinder og Børn. Det er jo netop ikke Roman. Det er
Forretninger og Køren ud i Praksis og Rejser paa Embedsvegne ud i
Distriktet, det er Mændenes Snak om Kortbordene og i Klubberne,
det er Audienser hos Bankchefer, Telegrammer og vigtige Breve,
det er nye Forretningshuse, som grundlægges, og gamle, der
ramler sammen, Projekter og Spekulationer, Tallene er paa Bordet,
regn selv efter. Saaledes vindes de vanskeligste af alle Læsere,
de praktiske Mænd, der Dagen igennem tumler med Realiteter.
Hvad kan det nytte, at de efter en saadan Dag imellem Varer og
Penge og korte, haardt klingende Handelsbreve faar en Bog i
Hænderne med lutter Ting, der ikke kommer dem ved. Saadan
noget som Romantik og fjerne Idealer, det er jo ikke andet end

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0855.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free