Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poul Levin: Jonas Lie og hans Læsere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
854
Jonas Lie og hans Læsere
de rimer og hvor de er yndige at læse op, Munden kan næsten
ikke jappe med, saa hurtigt gaar det, og alle de Smaablomster,
der taler, og Smaafuglene, som pipper, det er Poesi. Og her:
Hjemmets Romaner, lad de unge Piger med dem i Skødet drømme
hysterisk om Højfjældspræster, lad de unge Mænd opøves til Livet
ved at læse forvrængede Samfundsskildringer og lad dem blive
dydige gennem Tilegnelsen af disse Lastens Skræmmebilleder, der
er udførte af lystne og plumpe Hænder. Hjemmets Bøger — den
floveste Humor, falske Idealer, Bodsprækener af enfoldige gamle
Jomfruer, af snildt beregnende Spekulanter og formummede Gau-
diebe, af erotisk bespændte Nonner og omvendte Syndere–
og alligevel er Hjemmets Digter det Navn, der karakteriserer Lie
i Kraft af hans Sanddruhed, hans Tro paa Livets reelle Magter,
hans husmoderlige Kundskaber, hans husfaderlige Erfaringer.
Men ikke alene ved det, der findes i disse Romaner, er de
Hjemmets Poesi; de er det ogsaa ved det de mangler.
Hvor ligger de Lie’ske Hjem? Enten oppe i Landet med
Skove omkring sig, ved Elve eller Veje, der fører til Fabrikker,
store Embedsmandsboliger eller gamle Familjehuse med vidtløftige
Rum. De ligger for sig selv. Eller i en eller anden lille Kystby
med snævre Gader og med smaa Mennesker, der danner én
Fa-milje. De snævres ind. Og i denne Ensomhed og Snæverhed
lever Slægterne efter de gamle Love. Familjefølelsen kan enten
tynge dem eller bære dem oppe, stærke Traditioner eller farlig
Slægtsarv kan paavirke dem, men der er slaaet en Mur omkring
dem. Trods al den Skønhed og friske Luft, der fra Skoven og
Stranden strømmer ind over Hjemmet, mangler der dog den
allerfriskeste Luft, den fra de nye Tider. Disse Hjem er flyttede
tilbage i Tiden, selv naar det ikke udtrykkeligt siges, eller hvis de
foregaar i vore Dage, da kommer disse Dage ikke til deres Ret.
Alle vor Tids store Problemer undgaar Lie. Det vil sige, at han
skyer al det, som kan bryde Muren omkring Hjemmet.
Derfor kan Luften blive saa underlig tung i disse Skildringer.
Der holdes uafladelig Dom over dem, der bryder ud, en altfor
ubarmhjertig Dom. Thi alt ses ud fra Synspunktet, om det
styrker eller skader Hjemmet. Man kan finde akkurat det samme
hos Dickens. Den borgerlige Lovbog er lige ubønhørlig i hvilket
Sprog den end skrives. Lie straffer ofte saaledes, at man oprøres.
De, der ikke har svaret til Kravene, bliver syge og ensomme, den
unge Pige, der har hengivet sig til sin Ven, henslæber sit Liv i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
