Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poul Levin: Jonas Lie og hans Læsere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
860 Jonas Lie og hans Læsere
at bli inspireret rent ud af. — Tænk Dem en upoetisk Kar som
jeg — en ren Havrebonde paa den Slags, — og tog det mig ikke
slig, at — —
Apropos, Mor, Du skulde vel ikke have et halvt Glas
Konjak —. Ikke for det, jeg har drukket tilstrækkeligt idag af alle
Sorter. Men jeg trænger uden Omskriving sagt just akkurat til
et lidet fredeligt Glas nu — eller kanske saameget, som kan
udgøre en passende Toddy til at hvile ud paa–— — .«
Og saadan bliver han ved, indtil Lie afbryder ham med: „Fru
Baarvig forstod, at Sønnen trængte til at udgyde sig.* Hvad er
der saa sket her? Der er sket dette, at vi har hørt et Menneske
komme, set ham træde ind og bevæge sig rundt mellem en hel
Skare Mennesker, tiltale hver enkelt og alligevel kun talende med
sig selv, med sin egen Uro, der ideligt vil bryde frem og skal
overdøves med nye Ord, vi har set denne Mands Ydre og Indre
paa én Gang, hvad der kunde beskrives paa mange Sider er her
givet paa en halvt Hundrede Linjer i lutter afbrudte,
usammenhængende Sætninger. I Stedet for Beskrivelsens døde Ord er her
sat de levende, uregulære Ord, som fyldes af Øjeblikkets Stemning.
Paa samme Maade som Menneskene skildres gennem deres Ord,
skildres Naturen gennem de Indtryk den gør. Det bliver aldrig til
abstrakte Skønhedsbilleder, hvad Lie skriver om Naturen, men til
Duft og Lys og Dunkelhed og Lyd, aldrig symbolske Fjærnsyn,
men det Virkelige i alt dets Farve og Styrke. Ligesaa lidt som
Samtalerne og Optrinene kan overflyttes paa Scenen, hvor
Virkeligheden forkortes, ligesaa lidt kan Naturskildringen overføres til
Maleriet, der kun kan gengive det Sete. Her er meget mere end
Lys og Farve. „Kvælden sænkede sit blege Skær mere og mere
dæmrende . . . Flaget var forsvundet ved Solnedgang nede ved
Toldboden og et og andet strøget ude paa Havnen. Arbejdsfolk
drog Vejen hjem fra Bradbænken eller Reberbanen med Knytter
og Blikspand i Haanden. Den uafladelige Sus i Luften af Bylarmen
stilnede af, saa et og andet Raab eller en Hujen hørtes oppe fra
Løkkerne.
Det blev sent ... En udestængt Hund hylte i Gregersens
Have. Langt ude mellem Holmerne skimtedes et kulørt Lys, og
et Dampskib peb og larmede. Fjernt ude fra Grosserer Mørcks
Landsted saas et og andet Blink fra et Fyrværkeri.’’
Det er skrevet i Udlandet, fjærnt fra Gregersens Have og
Mørcks Landsted, længe efter at det er set. Op af Erindringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
