Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Madsen: Kunstforeningens svenske Udstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunstforeningens svenske Udstilling
863
det har en fin Patina som af ædel gammel Kunst, det er
mesterlig formet og mesterlig malt, har desuden fuldt op af blød,
vemodig Stemning. Hang det uden Navn paa en Udstilling af
blandet europæisk Kunst, vilde det let blive taget for et udmærket
Arbejde af Watts. Endog i Haandelaget minder det paafaldende om
den berømte engelske Kunstner, af hvem Josephson dog sikkert
aldrig i mindste Maade er bleven paavirket.
Det store Billede, som han i Eggedal har malt med Modellen
i Friluftslys, er friskere, dristigere og mere originalt. Her spiller
Nøkkens gyldne Fiol ikke „med dæmpet Streng den ømmeste
Serenade". Der er Vildskab over Musikanten „om Vaaren, naar alle
Vande gaa fra Søer og Jøkelfjælde, da styrter han ud af sin
Vinter-vraa og rører sit Spil med Vælde." Farven er i Figuren afbleget,
i Landskabet noget plettet og urolig. — I Sverige har Billedet kun
gjort ringe Lykke.
Men vi Danske vil være tilbøjelige til at opfatte og værdsætte
den ildfulde Tapperhed i Viljen, der præger dette Billede med dets
Higen mod det funklende, straalende, blændende, højtstemte i Farve
og højtstemte i Stemning, som ægte og ejendommelig svensk. Ægte
og ejendommelig svensk er ogsaa dets „musikantlynne". Takket være
dette har Nøkkens Toner, alle de store og stærke Naturstemninger
fundet en følsom Klangbund hos de bedste af vort Nabolands
unge Kunstnersjæle.
Josephsons Malerkunst tilhører allerede — desværre —
Fortiden og Historien. Hans Billeder er af langt ældre Dato end
Resten af Kunstforeningens svenske Udstilling. Der er heller ikke
den nyeste Modernismes Præg over de af hans Portrætter,
Udstillingen viser os. Finest og skønnest er det lille Knæbillede og den
siddende blege Dame. Det er indtagende aandfuldt og sjælfuldt i
Opfattelsen af Personen og af Stillingen med de hvilende Hænder
i Skødet. Knæbilledet af den staaende Dame virker lidt tørt i
Frastand, men Hovedets nydelige Behandling er værd at beundre;
Brystbilledet af den gamle Dame er ualmindelig marvfuldt i
Karakteristikken. Derimod er Fremstillingen af Maleren Birger som
Fanebærer fra Renæssancetiden afgjort en Fejltagelse; Fortids Klæder
paa Nutids Mennesker bliver altid Karnevalsdragt.
Ernst Josephsons energiske og temperamentsrige Personlighed
var for tyve Aar siden Føreren for de unge Oprørere, der havde
deres Hovedkvarter i Paris. I et Vers af sin „Skål för Paris" har
han træffende udtrykt deres fælles Attraa:
55*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
