Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Madsen: Kunstforeningens svenske Udstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
864
Kunstforeningens svenske Udstilling
„Om kålian grumlats på din gård och mor din vill ha vatten,
så står du opp och drar till skogs om också midt i natten;
du söker opp den båsta brunn
för vatten hem från den —
det isar gumman först i mun,
men smakar så förtråfligt sen " —
Udlændighedstiden skulde være en Overgangstid. Ogsaa for
dansk Malerkunst søgtes jo da ved samme Kilde Fornyelse- eller
Frelse fra Fortørring. Men den svenske og den danske Malerkunsts
Baner har rigtignok ellers været saare forskellige.
Raadhusudstillingen viste os, at dansk Malerkunst ikke har
synderligt at prale af før Begyndelsen af det 19. Aarhundrede. Da
fremstod en dansk Malerskole, som med alle sine Mangler og
Skrøbeligheder har været inderligt knyttet til vor Nations
aandelige Liv og et klart Udtryk for en Side af Nationens aandelige
Kultur. Kom man derimod paa Akademiets retrospektive Udstilling
i Stockholm 1898 fra det 18. Aarhundredes glimrende svenske
Portrætter af Roslin, Breda, Elias Martin o. a. til det 19.
Aarhundredes svenske Malerier, føltes den senere Tid som en Nedgangstid.
Sverige havde ved Aarhundredets Midte en saa udmærket Kolorist
somHöekert; det, som dansk Malerkunst da var for os, var svensk
Malerkunst dog ikke i samme Grad for Sverige.
Mange kan det maaske synes underligt, at Vejen til en
Inderliggørelse og til en Forsvenskning af svensk Malerkunst er gaaet
over Paris. Dog har jo netop dér vor Malerkunsts Fader lært den
ærlige Naturalisme, som har været vor Malerkunst dens faste og
gode Grundvold. Ogsaa i senere Tider har der været meget godt
at lære i Paris; vi har næppe lært nok derfra. Men de, som har
haft Skønsomhed nok til at lære det rigtige, har ogsaa dér kunnet
lære, at den bedste Malerkunst er den „intime". Dens Emner
behøver ikke just at være nationale. Men Hjertet hænger jo fastest ved
Hjemmet; sit eget Lands Natur vil i Reglen en Kunstner elske varmest
og højest, sit eget Lands Folk vil han i Reglen bedst forstaa.
Om tidligere Udstillinger af svensk Kunst er det ofte bleven
sagt, at de bar Præget af forskellige fremmede Kunstskolers Aand
og Stil. Om denne kan dette ikke siges med Sandhed, uagtet
Flertallet af Udstillerne engang har studeret i Paris. Den taler
svensk, saa ægte, rent og stærkt, at Karl Nordstrøm ved
Udstillingens Aabning befrygtede, Forstaaelsen af den af denne Grund vilde
falde os vanskelig. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
