Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Madsen: Kunstforeningens svenske Udstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
867 Kunstforeningens svenske Udstilling
er dog vel Eugéne Janssons famøse Aftenbilleder endnu mindre
egnede for nær Betragtning. Og selv om man gaar aldrig saa
langt bort fra dem, er det vanskeligt — eller umuligt — at faa
klar Rede paa, hvad det største af dem egentlig forestiller. Men
det er jo heller ikke Tydeligheden, han fortrinsvis har søgt. Han
er i hvert Fald ikke uinteressant. Formelt er hans Billeder brutale,
men selve Motivopfattelsen mangler maaske ikke Finhed, heller ikke
Storladenhed og især ikke Originalitet; han er i Stockholms
Skum-ringsstemninger og Aftenbelysninger gaaet paa Jagt efter Emner
for helt nye Arter af Billedvirkninger. Lettest tilgængeligt — men
næppe værdifuldest — er vel den „røde Aften", hvis intensive
Farvekraft lader et af Malerens ældre Solnedgangsbilleder, som
hænger i dets Nærhed, synes mærkeligt ferskt Selv om Lys og
Farver er anderledes i Stockholm end her, er der sikkert for
rigeligt med Blaaelse i Janssons Nocturner. Smukkest er
Farveanslaget i Billedet af Vinternatten og i to Skumringsbilleder med
Gademotiver, de to i Hjørnerne af den Sal, hvor Janssons Billeder
har fundet Plads, — vel især det i Hjørnet til venstre, uagtet den
violette Forgrundsskygge har Karakteren af at være farvet med
Anilin. —
For Flertallet af os Danske vil der ikke være Tvivl om, at
Karl Nordström er den rigest begavede af de svenske
Landskabsmalere, Udstillingen giver Lejlighed til at lære at kende.
Unægteligt er det behageligt at se hans Billeder, naar man
kommer fra Janssons. Han søger ikke med knyttede Næver at slaa
os Filistre blaa Øjne. Hans Billeder har Kraft, men ingen
Raahed. Alle er ikke absolut fuldkomne i Farve; Gengivelsen af et
interessant og godt opfattet Belysningsmotiv over en Brænding er
saaledes ikke lykkedes. Men i Reglen er hans Billeders
Farveholdning fin og smuk. Og Nordström synes smidigere og
mangfoldigere end nogen af sine Fæller. Han skildrer mest det barske
og det mægtige, men han gengiver yderst forskelligartet Natur med
samme faste og fine Karakteristik og yderst forskelligartede
Stemninger med samme følelsesfulde Forstaaelse og samme Magt.
Derfor er det vanskeligt at gøre et Valg mellem hans Arbejder og
udpege det bedste. Er det Snebilledet fra Stockholms Omegn med
den strengt højtidelige Billedholdning og den strengt højtidelige
Vinterstemning? Eller er det Skildringen af Regnbygen, der pisker
over den oprørte Sø mod Kystens Klipper? Eller St. Hansblussene
under Uvejret paa det lyngklædte Bjerg mod de maanebelyste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
