Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Deposits
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Deposits 875
at more Dem, De er selv kommet herhen for at mores. Og nu —
ja nu skal I straks faa mores l
Det er Studenterforeningens Hensigt i Aften at optage en af
de gamle mores academici og udvikle den i ny Aand. Dermed
mener den at være i Overensstemmelse med sin, jeg tør sige,
tidssvarende Opgave: at være paa én Gang konservativ og radikal.
Det er rigtignok en Skik med Salt og Peber, men det var jo
heller ikke Syltetøj og Tevand paa Bakkehuset alt, hvad de gamle
faldt paa at more sig med.
Forud for Immatrikulationen paa Universitetet, der dengang
som nu var en meget ærværdig Højtidelighed, hvor der hverken
vankede vaadt eller tørt, foregik der noget, som kaldtes Deposits.
Der fik man begge Dele. Det gik saaledes til: Udklædte som
Tiggere i Pjalter og Laser eller som Vanskabninger med Pukler baade
for og bag eller som Dyr med Hom og Æselsører, stimlede de
unge Studenter, Depositurusserne, en Dag sammen i
Studie-gaarden og modtoges af en ældre studerende, der kaldtes D ep o si tor.
Han talte slet ikke høfligt til dem, men kaldte dem Svin, og med
en Høvl og en Ferle, som han havde i Hænderne, gennempryglede
og skrubhøvlede han dem saa længe, til Forklædningen gik af
dem. Se, det var et baade smukt og grundigt Billedsprog, til at
betegne, at nu skulde de unge Mennesker aflægge den gamle Adam
— Dyret, Lømmelen — og berede sig til at modtage den højere
Menneskelighed. Deraf Navnet: deponere (at aflægge), Deposits
og Depositurus (en, som skal aflægge).
Nu er af Depositurussen kun Russen tilbage, Studiegaarden
er bleven en Studenterforening, Depositsen et Rusgilde og
Depo-sitor en midaldrende Herre med et venligt Ansigt og et behageligt
Foredrag. Men vi har endnu Salt og Peber og kan bruge det.
Altsaa:
I unge Mennesker! Det nytter ikke, I prøver paa at skjule
det. I er trods jere pæne Klæder Tiggere foran Videnskabens
Tempel. Jer Lærdom hænger i Laser om jer, Karle! I er
aandelige Vanskabninger. I kan gerne skyde Skylden paa de forældede
Eksamensfordringer, men hvad I har, det har I. I har læst jer
en Pukkel til, har I. Der er ingen Ligevægt mellem jer Kunnen
og jer Viden: I véd ikke, hvad I kan, og I kan ikke, hvad I véd,
Drenge! I er Dyr. Jeres Kinder er ikke blegede af Aand, men
røde og runde af Tykmælk og Sommerferie og syttenaarig Elskov.
I lugter af Kløver som Kvæget paa Marken. I bærer Horn i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
