Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Deposits
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
882
Deposita
gav baade den døde Løve og de to levende, lige nøjagtigt, hvad
der tilkom dem. Men jeg har sjælden set Vandene dele sig saa
nydeligt og bestemt, blot ved at det rette blev sagt paa den
rigtige Maade: paa den ene Side Lyrikken, paa den anden Side
Ironien og midt imellem den lyse Stribe af Aand og Vid.
Se, Studenter! det er den Stribe, I skal følge, det er den, der
skal være Lyset paa jer Vej, den smalle Vej mellem Vrøvlets og
Vankundighedens Vande. Det bliver vel aldrig mange, som gaar
paa den uden at vakle. Men lad der altid være nogle! Lad der
altid være Studenter i Danmark! Fordi vi opgiver Græsk, der i
gamle Dage var Aandens, og Latin, der var Viddets Udtryk, og
vælger nye Former, derfor opgiver vi ikke Sagen selv. Lad det
aldrig komme saa vidt med os, at der ikke er Plads for andet
Aand og Vid end det, som hører til at skrive en Vittighed i en
Avis og begejstres af et Valgopraab! Lad der altid være en
aandelig Adel i dette Land af Borgere og Bønder. Og husk paa,
Studenter, at I og hvem der ellers ogsaa uden det akademiske
Borgerbrev ligesom I har kunnet lære at studere, d. v. s. at
udvikle sig ved at læse, er kaldede til at indtræde i den.
Nu véd I, hvad I gaar ind til. Men førend jeg indvier jer
til Studenter efter den gamle Skik ved at række jer Tegnene paa
Viddets og Aandens Naturkraft, Saltet og Vinen, skal I aflægge
Studenterløfterne. De er endnu ældre, da det er de samme, som
blev aflagt af de første Studenter i vor Verden, nemlig Munkene.
Nu spørger jeg jer, og 1 maa alle som én svare paa mine
Spørgsmaal.
Rus! Vil du, som Digteren siger, gaa til din Fader og sige:
„Jeg takker dig, min Fader! at du var ikke rig"? Og er han
det, vil du saa, om ikke gøre dit til at hjælpe ham af med hans
Overflod, saa dog sørge for, at hans Rigdom ikke volder dig
Skade? Russer! Vil I leve i en frivillig Fattigdom?
Russerne: Ja.
Depositor: Rus! Vil du, som Digteren siger, „skønt med et
Suk", lukke din Dør for Verdens Glans og Pigernes Skønhed? Det
er: Du maa gerne forelske dig saa meget du lyster — jo mere
og jo tiere, des bedre — men vil du bare lade være med at forlove
dig og tænke paa at stifte Familie. Russer! Vil I leve i ugift Stand?
Russerne: Ja.
Depositor: Rus! Vil du, som Digteren siger, „lyde Aandens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
