Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sofus Larsen: Vore Folkevisers Form og Overlevering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
905 Vore Folkevisers Form og Overlevering
dette Parti og Visens Emne: det varsler undertiden om den
Stemning, der skal bære Sangen; men forøvrigt udgør det et
selvstændigt Led, en ejendommelig Enklave, inden for Visens
Organisme, og der er slet ingen Overgang fra det til det episke
Hovedparti.
Man kan med Sikkerhed adskille to Former: Enten bestaar
nemlig dette indledende Parti af én eller flere Strofer samt
Omkvædet. I saa Tilfælde er Metret kongruent med det, der benyttes
i Visens Vers; de Uoverensstemmelser,.der nu findes i denne
Henseende, skyldes, saa vidt jeg kan se, altid en fordærvet Overlevering.
Eller Indledningsstrofen er blot en Stevstamme d. v. s. et Vers,
der udelukkende benyttes til at danne Omkvædet af, idet dets
enkelte Linier alternerende indskydes paa bestemte Steder i Visens
Strofer, saaledes at hele Stevstammen — eller dog næsten den
hele — gentages stykkevis ved hver Strofe. Den første
Form er ret fyldigt repræsenteret paa dansk Grund1), den sidste,
som ogsaa har været i Brug herhjemme, finder vi nu især anvendt
i den islandske Visedigtning. — Endelig er det værdt at lægge
Mærke til, at det langt overvejende Flertal af de danske Viser
mangler Indledningsstrofe. Adskillige Steder er den vistnok
gaaet tabt i Tidens Løb; men mangfoldige Viser har sikkert aldrig
haft nogen.
Fra et æstetisk eller historisk Synspunkt er det næppe
muligt at forklare Betydningen og Tilstedeværelsen af dette sporadisk
optrædende indledende Parti: Hvis det var et nødvendigt Led af
Kunstværket, hvorfor forekommer det da forholdsvis sjældent?
Hvis det skyldes tilfældige Kombinationer i Dansevisens historiske
Udvikling, hvorledes kunde det da hævde sin Eksistens ud over et
ganske kort Spand af Tid?
Vanskeligheden vilde sikkert løse sig af sig selv, hvis vi havde
nøjagtige Beskrivelser af de middelalderlige Danseture; men paa
dette Punkt er vore Kilder grumme mangelfulde. Under disse
Omstændigheder er der kun én Maade, hvorpaa vi muligvis kan
naa til Gaadens Løsning, nemlig ved at forestille os, hvilke Krav
der i Praksis maatte stilles til en nydigtet Vise, naar der skulde
danses efter den, og Koret skulde synge Omkvædet dertil.
For at Dansen i det hele taget kunde komme i Stand, var
det uomgængelig nødvendigt, at Deltagerne kendte Omkvædets
’) Smlgn. de nedenfor S. 907—8 eilerede Eksempler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
