Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sofus Larsen: Vore Folkevisers Form og Overlevering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
909 Vore Folkevisers Form og Overlevering
Jeg bemærkede ovenfor, at vi kunde dele de gamle Danse i
Rækkedans (Rej) og Ringdans; men spørger man, hvorledes en
saadan Dans udførtes, om vi véd noget bestemt angaaende de
mange Varianter, der uden Tvivl fandtes, maa vi svare nej.
Der er i Folkeviserne faa Emner, der kommer saa hyppigt
paa Tale som Dansen; man faar ved at læse dem et levende
Indtryk af, at Dans var en af de Fornøjelser, man satte mest Pris
paa baade i Kongens Slot og paa Adelens Gaarde. Mange Steder
omtales ogsaa Dansen i Udtryk, der lader os ane, hvilken
Mangfoldighed de to ovenfor angivne Hovedgrupper i Virkeligheden
rummer; men intet Sted gives der en klar og udtømmende
Beskrivelse: Folkevisens Digtere fortaber sig i det hele taget aldrig i
lange Beskrivelser. Vil vi have en Forestilling om, hvorledes man
dansede herhjemme i Middelalderen, maa vi derfor gaa til
Færøerne, hvor de gamle Kædedanse endnu er i Brug og staar i høj
Yndest. Jeg brugte Udtrykket de gamle Kædedanse, men det er
egentlig ikke helt korrekt; thi nu til Dags benytter Færingerne
væsentlig kun en eneste af de middelalderlige Danseture, den
saakaldte Stigingarstev1), der udføres saaledes:
De dansende tager hverandre i Haanden og slutter sig sammen
i en hyppigst aflang Kreds. Medens Strofen foredrages, danses
der i langsommere Tempo; naar Omkvædet synges, trædes der
stærkt og taktfast til, og hele Kæden bevæger sig samtidig raskt
fra højre til venstre. Er Kredsen stor nok, bugter den sig ind,
og der dannes efterhaanden to sammenhængende Kredse inden i
hinanden, saaledes at Deltagerne i Dansen, idet de passerer forbi
hverandre, Ansigt til Ansigt, bevæger sig fra den ydre Kreds ind i
den indre og ud igen. Er Kæden meget lang, kan der dannes
saa mange sammenhængende Kredse inden i hverandre, som
Pladsen tillader. For den udenforstaaende, der betragter de dansendes
Skare, ligner det hele nærmest en hvirvlende Menneskelabyrint,
en Malstrøm af levende Væsner, der slyngede ind i hinanden føres
af Sted i en rytmisk pulserende Takt.
Uagtet de Udtryk, hvori Dansen, omtales i Folkeviserne —
som ovenfor berørt — er saa overordentlig kortfattede, at de ikke
giver os nogen klar Forestilling om det, som de ogsaa kun skal
antyde, er dog et enkelt af dem i al sin Korthed saa prægnant
og rammende, at man paa Grundlag deraf med temmelig stor
’) Hammershaimb, Færøsk Anthol. Indl. XLII—XLIII.
Tilskueren 1903
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
