Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sofus Larsen: Vore Folkevisers Form og Overlevering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
917 Vore Folkevisers Form og Overlevering
dypper Snoren, der skal tjene som Tane, ned i renset og smeltet
Voks, drejer den rundt og trækker den op Gang efter Gang, indtil
Vokslyset har faaet den øjiskede Tykkelse.
Vanskeligheden ligger i den næste Linie, thi hvad vil det sige:
imod Ebbis døtter thuo? Det er jo netop Hr. Ebbes Døtre, der
udfører denne Proces eller lader den udføre. Den rette Tankegang
kommer frem blot ved at skille Præpositionen imod ad i to Ord
i og mod. Det sidste betyder nemlig Møde, Forsamling, og
Slut-ningslinierne fortæller os altsaa, hvorfor Hr. Ebbes Døtre lod
Vokslysene sno: de skulde gaa i Kirken til Forsamling, hen blandt
Menigheden. Saa forstaar man, at Strofen fra Digterens Haand
maa have haft denne Skikkelse:
The lothæ waxæt writhæ
oc lothæ liusæn sno.
i moth hr. Ebbes døttær
til kierkæ skuldæ ga (udt. go).
I Visen om Aage og Else siger Dødningen, da hun har fulgt
ham til Kirkegaarden, hvor Graven venter1):
See du dig til himmellen
aldt til de stjerner smaae:
saa ser du dig saa gladellig,
hvor natten den mon gaa.
Situationen er let at forstaa: han vil vende hendes Blik bort
fra sig, medens han synker i Jorden. Men Digteren kan ikke have
ladet ham udtrykke sig som ovenfor angivet; thi hvorledes skulde
vel Gengangeren kunne tro, at hans Elskede under de Forhold
vilde staa og betragte Stjernerne med Glæde, saa længe endda,
at hun derved kunde iagttage, hvorledes Natten gik. Sligt er
Nonsens; og det har der heller ikke oprindelig staaet. Formodentlig
havde Verset fra først af denne Form:
Thu se thegh up til bimmelæn
til stiærnær sma,
swa ser thu æi the klathær ligh.
i nattæn ga. ^
o: saa ser du ej de Mængder, Hobe af Lig, der vandrer i Natten.
Han forskrækker hende altsaa; det er Spøgelsernes Time, de søger
fra Nattevandringen tilbage til Kirkegaarden for at stige i Graven.
For at undgaa dette uhyggelige Syn beder han hende fæste Blikket
op mod Himlens Stjerner, og Dødningens List lykkes, som næste
Vers fortæller os’):
Hun sa segh up til himmelæn
til stiærnær sma.
I iorthæn slåp thæn døthæ man8);
hun æi ham sa.
’) D. g. F. II, 497,11, smlgn. 496,30. ») Restit. etter D. g. F. II, 490, 31; 497, 12.
s: Dødningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
