Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Harald Kidde: Aage og Else
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
926
Harald Kidde: Aage og Else 926
hans Kunst hviler altid paa samvittighedsfulde, førslehaands Studier, og han
har Fantasi og Lune i Opfattelsen, tegner sikkert og maler fint.
Direkte kunstneriske Studier er ham imidlertid ikke Hovedsagen. Mellem
de mange Kunstnere blandt vore Nutidsforfattere — fra Karl Larsen til Fru
Henningsen — er Hr. Kidde netop derfor en af de faa virkelige Digtere, fordi
han ikke ordner en Række kunstneriske Studier sammen til en Bog, men
frembringer paa en ganske anderledes inderlig og nødvendig Maade ud fra sine
personlige. indre Oplevelser og de Følelser og Ideer, som de har lagt ham paa
Sinde. Hans Bog om Tues Barndom og Drengeaar lukker — mærkes det —
op for en rig og intim Verden af personlige Erindringer, — de skælver og
bløder endnu af Liv og har Mindernes varme, gyldne Dis om sig —;
men netop fordi det hele er Kød og Blod af Forfatterens eget i en
ganske anden Grad. end Studiesamlernes Kunst kan blive det, just derfor
har Virkelighedens spredte Raastof undergaaet en saa organisk
Forvandling, som der ikke er Tale om, hverken i „Hvi ser du Skæven —* eller
i „De Spedalske". Netop fordi den Livserfaring, der ligger til Grund, er
bleven en Livssag for Forfatteren, derfor er den saa længe bleven tagen under
Behandling af alle Sindets Kræfter: gennempløjet af Forstaaelsestrangen,
overspundet og omformet af den grublende Fantasi, gennemtrukket af
Gemyttets Grundfarve — indtil alle Enkeltheder har bygget sig sammen til
en Enhed, har krystalliseret sig om en Idé, ses under én Belysning og ud
fra ét Synspunkt, — og Virkeligheden er omskabt til Digtning.
Om Livets Ret og Dødens Ret — derom kredsede allerede i
„Sindbilleder" uafladelig Forfatterens Fantasi. Med tungsindig Bitterhed og
med Tungsindets raffinerede Grusomhed blev han ved at spørge under alskens
sindrige Billeder, om Livet har Ret overfor Døden eller Døden over for Livet
Den Ring, hvormed den unge Pige har bundet sig til ham, der nu er
blevet Krøbling, har hun Ret til — maaske endog Pligt til — at tage
den fra ham og give den til den sunde? Ret til at tage Blomsterne fra
Graven og smykke sin ny Kærlighed med dem? Ret til at tage Rosen
fra den lidende Frelsers Pande og fæste den i sit Haar? Har vi Ret —
maaske endog Pligt — til at glemme vore Døde, erstatte dem, ofre dem?
Er Trofasthed Livets Højeste eller er Troløshed Naturens Bud?
Forfatterens store Fortælling spørger videre om det samme. Og som hist svarer
han heller ikke her — „lige ærbødig" som vi allerede i sin Tid skrev
det „for Livets og for Dødens Ret. blot agtpaagivende for at lære sig
Lovene at kende, for lydig at bøje sig under dem*. At Tue har forbrudt
sig mod Livet, har misforstaaet, bespottet Livet — det er jo nok tildels
Forfatterens Mening; men at Lulls robuste Livskraft helt har Retten og
Tues kranke Samvittighed ene Uret — det er dog sikkert lige saa fjernt
fra hans Tanke som. at den unge Pige i „Den højeste Ret" havde hele
Retten mod den Svge i Sengen. Hans Hjerte er med dem begge —
det er Brodden i al hans Digtning.
Mildt og lyst tegner Tues Barndomshjem og Barndomsaar sig. Det
er mest et Stueliv, oinhæget af en Moder og en Søster, — Faderens
kraftige Friluftsskikkelse og alle de mange Køreture paa Forstinspektion
frisker af og til op med landlige Pust, men helst leger dog Drengen
fantastiske Lege med sig selv paa Stuegulvet eller lister op i Søsterens lyse-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
