Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julius Clausen: Brevet som litterær Ejendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BREVET SOM LITTERÆR EJENDOM
Le droil de publier des letlres purticuliéres
est un objet qui appartient moins au domaine
juridique qu’a celui de la murale.
i Et belgisk Udkast til Forfatlerloegivning).
pøRGSMAALET om Brevet og dets Ejer er et af de
mest indviklede og omstridte i Retslæren, ikke
mindst fordi Lovgivningen paa mangfoldige Punkter
ikke har taget Stilling til Sagen, og den
almindelige Opfattelse derved er udsat for at blive dobbelt
svævende og usikker. Af alle de mange særlige
Tilfælde, som en Undersøgelse om Retten til Brevet kan fremkalde
— eksempelvis kan nævnes Forelæggelse af Breve for Domstolene,
Forældres eller Formynderes Ret til at beslaglægge deres Børns
eller Myndlingers Breve, Ægtefællers og Kreditorers Ret til Breve,
Spørgsmaal, der dels falder ind under Personretten, dels under
Formueretten — skal her kun tages et enkelt op til Behandling:
Spørgsmaalet om Retten til at udgive andres Breve, et
Spørgsmaal, til hvis Belysning nok saa meget Betragtninger af litterær
som af juridisk Art turde være paa sin Plads.
At Spørgsmaalet har sin store og ubestridelige Interesse, kan
ikke være Tvivl underkastet. I vore Dage udgives en Mængde
Brevsamlinger, i hvilke ikke blot Breve fra afdøde, men ogsaa fra
endnu levende forekommer, saa at det kunde synes at være paa
høje Tid at overveje en Smule nærmere, under hvilke Forhold en
saadan Udgivelse kan siges at være tilladelig, og i bekræftende
Fald efter hvilke Regler der da bør gaas frem. At give et Bidrag
Tilskueren 1’JO.i 5’J
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
