Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julius Clausen: Brevet som litterær Ejendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
942
Brevet som litterær Ejendom
ofte foreligger en Krænkelse af Privatlivets Forhold og saaledes
et strafgyldigt Tilfælde.
3) Stillingen bliver noget mere kombineret, naar det hverken
er Brevskriver eller Modtager eller deres Arvinger, som foretager
Udgivelsen, men en fremmed Tredjemand, der ikke staar hverken
i Slægtsforhold eller i andet Forhold til nogen af dem. Dette
Tilfælde vil indtræde, naar en Mand eller hans Arvinger har
afhændet ved Salg eller Gave de Breve, han i Aarenes Løb har
modtaget, til en offentlig Institution, et Bibliotek eller et Arkiv, i
hvis Samlinger de indlemmes for senere at udgives af Tredjemand,
for hvem de her er bleven tilgængelige.
Denne Side af Sagen er — mig bekendt — ikke omtalt af nogen af
de Forskere, der har gjort Retten til Brevet til Genstand for
grundigere Undersøgelse, og dog er den vel en Overvejelse værd.
I det Øjeblik en Mand skænker sin Brevsamling til et
Bibliotek, vil det jo altid staa i hans Magt som Betingelse for Gaven
at kunne fastsætte et vist Aaremaal, inden hvilket Brevene ikke
maa komme nogen fremmed for Øje. Omvendt vil Institutionen,
saafremt den ønsker at købe, naturligvis i Almindelighed have
frie Hænder paa dette Punkt, da den jo nu i materiel Forstand
er Brevenes Ejer. Alligevel bør der sikkert her gaas frem med
største Varsomhed og Forsigtighed, hvad en kyndig Ledelse da vel
ogsaa som Regel vil være sig bevidst.
Meget hyppigt hænder det, at der i Brevsamlinger, som
testamenteres eller skænkes offentlige Samlinger findes Breve — ofte
af Betydning — fra nulevende Personer, der sikkert ikke vilde
sætte Pris paa, om disse Breve kom til Allemands Kundskab, end
sige de blev udgivne i Trykken. Undertiden har Testator eller
Giver tilføjet den Restriktion, at Brevene ikke maa gøres
tilgængelige før efter ti, femten, fem og tyve eller tredive Aars Forløb.
Ledsager intet saadant Forbehold Gaven, vil Institutionens Styrelse som
Regel henlede de paagældende Arvingers Opmærksomhed paa Sagen
og gøre dem bekendt med de ubehagelige Følger, der kan opstaa,
saafremt Breve fra endnu levende gøres almindelig tilgængelige;
den vil derfor henstille, at Samlingen foreløbig reserveres. Et
Spørgsmaal er det dog, om ikke et Biblioteks Styrelse har en vis
moralsk Forpligtelse til egenmægtigt at bestemme denne Frist
uden at kunne tage endeligt Hensyn til Testators eller Givers
Ønsker, der i Spørgsmaalet om Ejendomsretten til Brevene almindelig
tiltror sig mere Myndighed, end dem tilkommer, idet de kun tager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
