- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
946

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Lassen: Højres Metamorfose

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HØJRES METAMORFOSE

en Forvandling jeg vil tale om, er Højres
Forvandling fra at være den privilegerede Valgrets Parti til
at være et af de Partier, der bekender sig til den
almindelige Valgret. Det er ikke en Forvandling,
der er foregaaet, men en Forvandling, hvis
Fremtidsmulighed ’vi vil undersøge.

Forinden jeg gaar over til mit egentlige Tema, vil jeg gøre
én Bemærkning. Jeg vil i det følgende udtale mig, som om det
interesserede mig, at Højre kunde føre en saadan Politik, at det
atter kunde overtage Magten en Gang igen. Dette vil maaske
forbavse. Men det interesserer mig virkelig. Jeg tror ikke, den
konstitutionelle Forfatning kan virke tilfredsstillende, med mindre
Folket i det væsentlige deler sig i store regeringsdygtige Partier, der
i forfatningsmæssig Henseende staar paa samme Grund, helt og
holdent, og som er parate til at afløse hinanden, efter som
Stemningen i Folket svinger.

Ved Lejlighed sagde jeg i Fjor, at vort nuværende Ministerium
burde sidde 2000 Dage, for at gøre sin Gerning. Man syntes
dengang, at det var en grumme lang Tid. Nu er imidlertid det ene
Tusinde snart gaaet, det andet gaar sikkert ogsaa; og maaske
der endda gaar en Stund. Men en Dag kommer dog, da hverken
Venstre eller Landet har godt af at undvære det Skifte, der hører
med til konstitutionel Sundhed. Saa er det af Vigtighed, at der
staar et Højre, som Venstre med god Samvittighed kan aflevere
Magten til.

Oprindelig holdt som Foredrag i Studenterforeningen 10. Oktober.
Nedskrevet efter, at Foredraget er holdt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0950.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free