- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
953

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Lassen: Højres Metamorfose

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Højres Metamorfose

953

mark paa Trods af den Del af Nationen, hvis politiske Sans var
vakt", siger han, „saaledes er der i den sidste Menneskealder gjort
den fuldgyldige Erfaring, at der i Længden ikke kan regeres
forsvarligt i dette Land mod et overvejende Vælgerflertals Vilje." Han
kalder det „skæbnesvangert", om Højre tror, at Systemskiftet kun
er et forbigaaende Fænomen, der ved Lejlighed kan gøres om.
„Det vilde røbe den fuldstændigste Miskendelse af Udviklingens
Gang ... Det vil være en Livsbetingelse for det konservative Parti
i Danmark, at det helt og holdent bygger sin Politik op paa en
anden og rigtigere Erkendelse af Systemskiftets Betydning." Det
er stærke Ord, og disse stærke Ords nære Konsekvens er den, at
Højres eneste Vej til Magten gaar gennem den alm. Valgret. Dr.
Møller drager dog ikke selv denne Konsekvens. Højres Opgave er
efter hans Mening den, at sidde og vogte Mindretallene. Højre skal
værne og beskytte de Mindretal, som det store Flertal formentlig
vil træde for nær. Højre skal være de fortryktes og de svages
Tilflugt. Det er de gamle Hidderes Opgave, som denne
Højre-Rigsdagsmand har tiltænkt sit Parti. Dette er meget net, men
altfor blegt. Et politisk Partis Formaal er at vinde Magten, og naar
Flertallet er Magten, saa er Formaalet at vinde Flertallet. Det
Parti, der ikke sætter sig dette Formaal, det har enten Svindsot,
eller det faar det. — Dr. Møller taler ganske vist ogsaa om et Flertal,
men han ser ikke saa langt som til et Flertal i Folketinget. Han
sætter det som Højres nærmeste Formaal at genvinde Flertallet i
Landstinget. Selvfølgelig — saa længe vi har et Landsting, tager
man ogsaa de Mandater, man kan faa dér. Men det er ikke
Maalet. Maalet er Magten. Og Magten vindes ikke nu ved et Flertal i
Landstinget. Hverken efter Dr. Møllers Mening eller efter min.
At Højre slaar sig paa den alm. Valgret og retter
sinPo-litik paa at vinde den, det hører da med til at fuldbyrde
Systemskiftet. Naar det sker, staar alle Partier paa samme
Plan. Da bejler alle Politikere til de samme Kræfter i vort Folk.
Da er den samme Forfatning gældende for os alle. Først da er
Betingelserne fuldt ud til Stede for en lykkelig politisk Udvikling.
Højre vil jo nu i den nærmeste Fremtid faa en udmærket
Lejlighed til at vise sit Sindelag over for alm. Valgret, idet Forslag
om den kommunale Valgrets Udvidelse i Løbet af meget kort
Tid vil blive forelagt Rigsdagen1). Det er interessant at se, at

’) Dette er jo nu sket.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0957.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free