- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
954

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Lassen: Højres Metamorfose

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

954

Højres Metamorfose 954

der er Brydninger inden for Højre angaaende Stillingen til dette
Forslag. For Tiden er jo nok det langt overvejende Flertal af
Højremænd Modstandere af alm. kommunal Valgret; men jeg tror,
at de Højremænd, der tilraader at tage vel mod Forslaget, har
det længste politiske Blik. Hvis Højre resolut tog den alm.
kommunale Valgret, vilde det give et Sæt i Befolkningen. Dr. H. L.
Møller haaber at kunne begejstre Ungdommen for den Opgave at
beskytte de stakkels svage Samfundsklasser, der slutter sig til Højre.
Det vilde være lettere at begejstre Ungdommen for et konservativt
Parti, der tog denne store, vidtgaaende Reform op. At
konservative Partier før har kunnet hente Styrke af sligt, viser Historien.

Det ligger nær at spørge, hvorfor vi Venstremænd egentlig
interesserer os saa stærkt for alm. Valgret, siden den i
Virkeligheden er en ret konservativ Indretning. Det er dog ikke vor Lyst,
at Udviklingen skal gaa langsomt. — Men vi har først den gode
Grund at anføre, at selv om Reformerne ligger gode og færdige og
fuldt gennemtænkte fra Teoretikernes Side, saa er det ikke rigtigt,
at de kommer raskere ud i Livet, end Befolkningen selv, helt til
Bunds, vil det. Vi elsker dernæst den alm. Valgret, fordi den er
den største Folkeopdrager, vi nogen Sinde har haft, og vi nogen
Sinde kan faa. Man kunde sige, at den alm. Valgret kunde være
lige god Folkeopdrager, selv om den havde en privilegeret Valgret
ved Siden af sig, som var ganske ligeberettiget med den. Men
det er ikke saa. Der er intet, der udvikler og opdrager det enkelte
Menneske saaledes som Ansvaret. Lad en Mand raade over
Bagateller hele sit Liv igennem, og lad det være andre, der træffer
de afgørende Beslutninger for ham, — han bliver en lille Mand,
selv om han er begyndt som en jævnt stor. Sæt en Mand i et
stort Ansvar, og er Manden omhyggelig og samvittighedsfuld,
bliver han det dobbelte, maaske det femdobbelte, maaske det
tidobbelte værd. Jo større Ansvaret er, der lægges paa den alm.
Valgret, desto mere udvikler den Befolkningen. Endelig vurderer vi
den alm. Valgret højt, fordi den er den store Tillidserklæring til
det Folk, vi tilhører. Denne Tillidserklæring er det bedste Middel
til at styrke vor nationale Enhedsfølelse. Højre har været ved at
dele os i to Folk ved Provisorierne. Højre vilde bidrage til" atter
at gøre os til ét ved at tage Skridtet over til den almindelige Valgret.

Vilh. Lassen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0958.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free