- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
957

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Dall: Anarkisten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anarkisten

957

Nu kommet nær var Himmeriges Rige,
tog Bolig snart paa en igenfødt Jord.
Fjernt laa det gamle, svøbt i hæslig Dunst,
og syntes blot den ondeste blandt Drømme.
Saa havde Himlen dog tilsidst et Svar,
til mig og alle hine Millioner.
Saa sprang de op omsider dog, dens Porte,
og gjorde Plads for Svaret — disse Porte,
hvorpaa ved Dag, ved Nat vi havde hamret
med Hoveder, der rummed intet Raad.

Men nu — nu styrted ud af dem med ét
en Nat af svar, forstenet himmelsk Vrede,
der sank og sank og vilde knuse Jorden.
Og Mæle fik den: tusindfoldig Torden.
Og gennem den Basuners Bragen brød,
sprængte sig vel de hundred Flammeveje.
Mens Jorden dirred under mig som Løvet,
min Sjæl stod bøjet, blændet og bedøvet.

Men op af Larmens Kaos raged højt
Gudherrens Røst — hvad var det nu den raabte? —

Jeg tæt vil dække mine Øjne til–

ja, se — i Mørket en usynlig Haand
med Straalepen, med lyse Luer skriver
for Sjælens Syn saaledes:

„Jeg, som sendte

min Engel, lig et Lyn i Natten, gennem
Ægyptens Land, Assyrers Lejr med Døden
i højre Haand og Rædsel i den venstre —
jeg jager dig — et Sværd, som dræber alt,
tværs gennem Mørkets Rige, Løgnens Lejr,
hvis sorte Telte knejser kry, fordi
de skjuler Jorden helt med deres Mylder,
som Bylders Hær den pestbefængtes Legem.
Hjemsøge Jordens vældige, det vil jeg,
Som Bjerge hviler de paa mine smaa;
til Marven ind de smitter dem med Laster.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0961.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free