Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Dall: Anarkisten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anarkisten
959
for Vanvids Hæderspris i Løb at naa,
saa vist som den, der sporer ind i Krigen
sit arme Folk, det jeg betroede til ham.
Og dø skal hin, der sulter Hund i Lænke,
med hver, som køber Guld for andres Nød.
Riv bort mig ham, som hugger Klør i Riger,
og spark i Dybet den, der selv har nok
og kniber dog af Fattiglemmers Føde.
Ned med dem alle! ned og bort og ud!
Ej prækes skal der mere, der skal dræbes.
Skovhugger, gaa, gør lyst i Livets Skov.
Udryd med Rode hvert et raaddent Træ,
at Lysets Børn skal ej omsider væmmes
ved egen Slægt og mig, som skabte den!"
Han tav, og alt med ét blev ganske stille.
Og Drømmen bråt forsvandt og skifted Dragt;
men samme Nu den hos mig var igen:
Nat var det; lænket laa jeg her i Gellen.
Men endnu runged Røsten i mit Indre.
En Stund jeg tænkte paa, hvad der var talt;
saa sagde højt jeg: „Herre, jeg er rede!
Om denne Dont end vared tusind Aar.
Og stod paa Listen end min egen Fader,
min Moder, Brud og Barnet, som hun bær —
jeg blinked ej, jeg rysted ej paa Haanden.
Men har du end mig hærdet til et Staal,
der smelter ej — hvad mægter jeg at gøre? —
Saafremt du vil, at jeg dit Sværd skal være,
da smed mig du, da slib mig du dertil,
og drag mig saa med vældig Haand af Skeden! —
Du ser jo selv, hvorledes jeg er stedt:
bag Laas og Slaa, med Jern om Haand og Fod,
til Døden gemt, fordi min pinte Sjæl —
da du saa længe tøved i din Himmel —
for blot at lindre lidt sin Tunges Brand,
af Hævnens dyre Drik, som kaldes din,
en Draabe tog, kun en — af Oceanet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
