Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte: Imperialisme og Kosmopolitisme - VI. Den moderne Nationalismes Modstandere og Kritikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
970
Imperialisme og Kosmopolitisme 970
ganske ligegyldig eller snarere modbydelig for Smaaborgerne, der
kun bruges som Kaskeskyts, som Bønder i Skakspillet.
Det er let nok at forstaa, at man kan komme til dette
Resultat, og dog er det ganske forkert, som det ogsaa indrømmes af
Udgiveren Kautsky i Fortalen til Marx’ Artikler S. XXII
(Kendsgerningerne har gjort Marx’ Spaadomme til Skamme). Hvem der
tænker som Marx, lader sig narre af Skinnet, eller, som Tyskerne
siger, han „schüttelt das Kind mit dem Bade aus".
Selv om nemlig Nationalitetsbestræbelsen altid fænger i de
øvre Lag, saa følger dog ikke deraf, at det er dem, der virkelig
bærer den. Tværtimod, det er en uomstødelig historisk
Kendsgerning, at den afgørende Impuls altid kommer fra de nedre Lag.
Den skyldes deres sociale Opadstræben. Alt som Menigmands
Kultur stiger mere og mere, vokser overhovedet hans Trang til at
respekteres i sine Menneskerettigheder, være sig sociale, religiøse
eller nationale. Denne Trang gør sig først blot gældende som et
dumpt og stumt Ubehag over hele Linien, men fortætter sig
derpaa til aaben Utilfredshed hos de fremmeligste, d. v. s. hos
saadanne Befolkningslag, som forener Overklassernes Ømtaalighed
og fine Fornemmelser, med en vis Følelse for Menigmands Trang
og Tarv. Foreløbig maa nu Nationalitetsbestræbelsen nødvendigvis
præges af Overklasserne, og det er dette Præg af Drivhuskultur,
som Marx og andre Demokrater har taget Anstød af. Men det er
blot forbigaaende, thi de nedre Lags sociale Opadstræben
fortsætter uforstyrret sin støtte Gang, og omsider maa det
storborgerlige Puppehylster sprænges, saa Nationalitetsbestræbelsen
fremtræder i sin ægte folkelige Skikkelse. Det kan nemlig ikke
undgaas, at det til syvende og sidst gaar op for Almenheden, hvordan
det virkelig hænger sammen, og det er da saadan, at spørges der,
hvem der klager mest, saa bliver Svaret ganske vist
»Storborgerne", men spørges der, hvem der lider mest, saa bliver
Svaret afgjort: „Smaaborgerne". Overklassemennesker som jeg og
mine Lige kan sagtens hytte os: hvis man søger at tage vore
nationale Goder fra os, saa har vi Tid og Raad til at værge os
og skaffe os Udveje, vore Sprogkundskaber sikrer os mod at blive
snydt gennem det fremmede Retssprog, og bliver det os endelig
for broget, kan vi trøste os med fra Tid til anden at tage Ferie
og rejse udenlands. Men den fattige Smaaborger har det
anderledes. Han maa finde sig i en Mængde Ulemper, Forhaanelser,
Tilsidesættelser og økonomisk Udbytning og fremfor alt den Rets-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
