Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte: Imperialisme og Kosmopolitisme - VI. Den moderne Nationalismes Modstandere og Kritikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Imperialisme og Kosmopolitisme
973
bedre end det „overvundne" Standpunkt. Den er den rene Magelighed,
et æstetiserende Storborgeri: „vi finder ikke Behag i Nationaliteten,
ergo bør ingen gøre det." For sine egne Meninger kræver man
Tolerance, men støder man paa Menigmands naive Nationalfølelse,
som man i sit overlegne Frisind burde kunne forstaa og bære over
med, er man straks parat til at skælde ham ud for fordummet og
reaktionær. Man tror at kunne besejre Nationalfølelsen ved al
affærdige den som en taabelig Indbildning, en Maaneskins-Æstetik, medens
det virkelige Faktum er dette, at Nationalfølelsen ved sin
økonomiske Motivering og sin seksuelle Undergrund er en brutal Realitet,
som, saa længe man erklærer den for Luft, atter og atter vil minde
En eftertrykkelig og ubehagelig om sin Tilværelse. Man tror i en
Haandevending at kunne gennemføre Kosmopolitismen bare ved at
rende uden om de nationale Spørgsmaal, medens Faktum er, at de
under denne Lud-og-Koldtvandsbehandling svulmer stedse højere
op. I Stedet for den profeterede kosmopolitiske Æra har vi
foreløbig faaet en national Brutalitet, hvis Lige aldrig har været set.
Den virkelige Kosmopolitisme maa man endnu lede
efter med en Lygte. Dens Væsen er ikke æstetiserende Storborgeri,
men arbejdende Smaaborgeri: „vi — Overklassemenneskerne —
bryder os personlig ikke om Nationalitet, men Menigmand bryder
sig derom og er økonomisk interesseret deri, ergo maa vi for
hans Skyld beskæftige os dermed". For os selv kræver vi ikke
særlig Tolerance — naar blot russiske og tyrkiske Tistande er
udelukkede, kan vi nære os, altsaa f. Eks. i Preussen —, men for
Menigmand kræver vi det, ligegyldigt om han stiller sig paa det
nationale eller det internationale Standpunkt. Vor egen
Nationalfølelse erkender vi for et Begreb, der i høj Grad er farvet af
æstetisk-seksuelt-brutale Elementer, men vi søger ikke at udrydde
den, da det vilde være haabløst: vi søger at dressere den og
spænde den for, saa at den tvinges til at trække Læsset for den
demokratiske Kosmopolitisme. Saa skadelig den nationale
Brutalitet end kan være, naar den slippes løs, saa nyttig, ja saa
uvurderlig vil den blive, naar den holdes under Pisken og tvinges
til at gøre Arbejde i Humanitetens Tjeneste. — Vi ønsker ikke
at opretholde de nationale Særsamfund i al Evighed, men vi vil
ikke utidig undergrave og omstyrte dem: vi erkender, at det
uund-gaaelige Gennemgangsled til Kosmopolitismens Virkeliggørelse er fuld
og faktisk Respektering af de nationale Menneskerettigheder.
Til Underklasserne vil jeg sige følgende:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
