Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tage Bull: Alexander Dumas père
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
984
Alexandre Dumas pére 984
indtager inden for den romantiske Skole: Isaac Laquedem er
Navnet paa den evige Jøde og Værket fortæller hovedsagelig hans
Historie — kan man tænke sig et Tema, der i højere Grad
opfordrer til Anvendelse af taagede Symboler, til Fortabelse i
filosofiske Allegorier ? Intet af det findes i Dumas’ Bog: alt er refereret
rent historisk uden nogen som helst mytisk Bagtanke. Tag som
Modsætning en anden Romantiker, Edgar Quinet, der ogsaa har
benyttet den evige Jøde som Hovedperson i Fantasmagorien
Ahasvérus — vistnok et af de vanskeligst forstaaelige Værker,
den samlede Verdenslitteratur har at opvise: en Heksesabbath,
hvor Sfinkser og Katedraler i deres ledige Øjeblikke diskuterer
om Dogmets Uforanderlighed.
Dumas’ eneste filosofiske Tilbøjelighed — siger Eugéne Gilbert
(Le Roman en France pendant le XIX siécle) ironisk — var
Forherligelsen af den menneskelige Personlighed. Derfor henlægger
han gerne Handlingen i sine Bøger til voldsomme, urolige og
tøjlesløse Tidsaldre. I denne despotiske Individualisme, denne stadige
Insisteren paa Jeget ser man tydeligt hans Slægtskab med de
øvrige Romantikere. Ingen forstaar som han at tegne
Kondottierekrigenes, Religionskampenes, Rovdyrmoralens og de politiske
Intrigers Tider. Sin Styrke har han i Kriger- og Stormandstyper,
pragtfuldt og selvbevidst staaende fast i deres feudale Hovmod,
hverken frygtende Gud eller Djævelen og ved deres fuldstændige
Mangel paa Betænkelighed skikkede til at. udnytte Massernes
Lidenskaber og Dumhed til Opnaaelse af egne Formaal. Alle hans
Helte — Buridan, Grev Hannibal de Coconnas, Balzac d’Entragues,
Kean, Ghicot — tilhører en uddød Race, paa hvilken Ordene i
Fablen finder Anvendelse:
Tout le bien du monde est k nous,
Tous les honneurs. toutes les femmes.
Man sammenligne hans Opfattelse af Hertugen af Guise med
Ludovic Vitet’s (i LesÉtats de Blois); — Vitet har med al sin
kunstneriske Samvittighed og historiske Viden ikke magtet (eller
maaske ikke forstaaet) denne Spydstagemoralens og Næverettens
Repræsentant: hans Guise taler som en ironiserende Politiker fra
1830. De kvindelige Karakterer laa derimod ikke for Dumas.
Medens Walter Scott’s Kvindeskikkelser — Jeanie Deans i The
Heart ofMid-Lothian og Diana Vernon i Rob Roy f. Eks.—
er Typer af evig Gyldighed, slipper Dumas bedst fra Fremstillingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
