Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tage Bull: Alexander Dumas père
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexandre Dumas pére
987
afvekslende Fresker! Hvilket Mylder af Scener og Typer!...
Værtshuse ved Landevejen, Røverreder, pragtfulde Paladser, som vrimler
af Friskarer, kalvinistiske Soldater, Tjenere, Lensherrer, larmende
Ryttere, fornemme Damer, Musketerer og Munke ... Hvor er der
ikke Liv i alt dette! Hvor er det voldsomt og lidenskabeligt
bevæget! Ingemanns beundrede Helte er i Sammenligning med
Dumas’ almindelige juridiske Kandidater i middelalderlige Dragter.
Er man først begyndt paa en af disse Bøger, slipper man den
ikke, før man falder over et uvelkomment Finis og nødsages til at
holde op. Og selv om den Fantasinydelse, der beredes Læseren,
ifølge sin Natur maa siges at være en lille Smule gold, har den
ikke desmindre sin særlige Tiltrækning.
Naar Dumas’ Fantasi gaar uden for Historien, løber den løbsk
og bliver ustandselig som de homeriske Guders Latter. Utrolige
Eventyr, fabelagtig Dristighed, Farer, Overraskelse paa
Overraskelse, uendelige Rejser, længe opsat Hævn — alt uden et
eneste dødt Punkt, uden et Minuts Hvile. I denne Opdyngen
af kalejdoskopisk vekslende Begivenheder minder Dumas om
Kunstens Barndom, den græsk-byzantinske Romandigtning — han
staar ikke tilbage for (desværre heller ikke meget over) en
Helio-doros og en Theodoros Prodromos. Denne Del af hans
Forfatterskab har vist sig at være den forgængeligste; en æstetisk dannet
Læser trættes af disse puerile Fantasier, men for Folket er det
endnu en Nydelse. Det uden Sammenhæng betydeligste af hans
Arbejder, hans xrrjfxa n\- uei, er Les trois Mousquetaires.
Dumas’ Modstandere har netop af den Grund bestræbt sig for at
frakende ham Æren for Forfatterskabet, og det er meget sandt, at
han har benyttet en gammel Roman fra det syttende Aarhundrede1)
som Grundlag for sin Fortælling, men Les trois Mousquetaires
staar saa uendelig over sit Forbillede, at det Optryk af Les
Mé-moires de M. d’Artagnan, der fandt Sted for et Par Aar siden,
kun har tjent til at stille Dumas’ Overlegenhed i Relief. Ud af
Sandras’ tørre og ubehjælpsomme Kompilation har han digtet alle
disse mesterligt fortalte Episoder, lige saa fjerne fra Hverdagens
nøgterne Liv men lige saa glimrende at skue som Halen paa
Donati’s Komet. Intet af hans Værker er mere brusende af
„animal spirits", af Vid. Humor og Verve — Dumas’ store Egen-
’) Gatien Courtil/. de Sandras: Les Mémoires de M. d’Artagnan. 3
voll. Amsterdam 1700.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
