Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Beckett: To Bøger om Florents
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
To Bøger om Florents 997
hedsfulde — Billedhuggere selv deres Marmorfigurer færdige, eller
lader det ske under deres personlige Opsyn. Læseren forstaar ikke
den Maade, hvorpaa Brunelleschi demonstrerede sine Forsøg i
perspektivisk Fremstilling, fordi to Ting er blandet sammen. Han
udførte et perspektivisk Billede af Baptisteriet i Florents, et andet
af Raadhuspladsen; gennem Øjepunktet i det første borede han
et Hul, stillede Billedet foran et Spejl, og lod Beskueren fra
Billedets Bagside kigge gennem Hullet hen paa Spejlbilledet. Hvilken
Overraskelse! Og den anden perspektiviske Fremstilling lod han
virke som en Art Diorama mod selve Luften. Dette, som en samtidig
har beskrevet meget anskuelig, er hos Bierfreund slaaet sammen til,
at Brunelleschi lod Beskuerne „kigge gennem et lille Hul i en Væg
ind paa en Tegning, han havde gjort af Domkirkepladsen, saadan
som han og senere Tiders fotografiske Kunst har set den." Naar
det hedder om Grækernes Kunst, at den ikke havde Plads for
Hæsligheden, er det altfor dogmatisk indskrænket; det er
Winckel-manns Standpunkt, før han havde været i Italien; den græske
Plastik skaffede ogsaa Plads til Hæsligheden (Sliberen, den
barbe-rinske Faun o. s. v.)
Der er andre Unøjagtigheder, som ganske vist ikke kan
anholdes og føres paa Stationen, men som dog alligevel ikke kan gaa
frit om og se Folk lige i Øjnene. Der er henkastede
Bemærkninger, som den om det „bevidst fortegnede" i en af Fiesoles
Fresker, eller om Ghiberti, der havde „Held med sig", eller om dette
nøgne Kristusbarn, der spøger gennem Bogen som Karl I’s
Hoved i Mr. Dicks Hjerne, — slige Bemærkninger fortjente nok
at ses noget nøjere efter i Sømmene. Sammenstillingen af van
Eyckernes Adam og Eva med Castagnos Helteskikkelser er
ørkesløs, fordi Figurerne er inkommensurable. Hist to stakkels
synde-betyngede Mennesker, der til deres øvrige Tynge har den, at de
staar ynkelig afklædte, her derimod et Par stolte og frejdige Helte.
Hvis man havde Lyst, kunde man snarere med en Smule Udbytte
sammenstille van Eyckernes Riddersmænd med Castagnos.
Umiddelbart derefter kommer forøvrigt et Par gode Indfald over Castagnos
Dronning Ester, og Sammenligningen mellem van Eyckernes
syngende Engle og Luca della Robbias syngende Drengebørn er godt
gennemført. Et Sted ler den „værdige" Cosimo over Fra Filippos
natlige Bedritter; dokumentarisk har ganske vist en Medicæerlatter
lyst over Munkemalerens Udskejelser. Det var dog ikke Cosimos,
men hans Søn Giovanni’s. Længere henne slippes Filippo ind i et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
