Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Beckett: To Bøger om Florents
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
998
To Bøger om Florents
Nonnekloster, som Ræven i Hønsegaarden, — „og Ræven bed de
smaa, kun altfor villige Høns", staar der, indtil Skandalen blev for
stor, og Filippo afskedigedes. Hvad der virkelig gik for sig var
dette, at Filippo blev moralsk overbevist om Falsk og Mened, og
baade herfor, og fordi han ikke passede sine Ting, fik han sin
Afsked. Der er en Maler ved Navn Piero della Francesca. Hans
Farve er ren og sølvagtig klar som Luften i hans Fødeby Arezzo,
hans Opfattelse er højtidelig, alvorlig og indtrængende: aldrig er
der Skygge af et Smil i hans Kunst. Den er for Bierfreund
„Brutalitetens Kunst". Man kan alene forklare sig dette forbavsende
Resultat deraf, at Bierfreund har et altfor løst Bekendtskab med
Manden. Hans Hovedværk, Freskerne i Arezzo, som alene giver
Nøglen til Forstaaelse, nævnes ikke med en Stavelse. Til
Gengæld omtales blandt hans Værker et Dameportræt i Milano; Bode
har dog — og vist med Rette — hævdet, at Portrætet er af Pieros
Lærer Domenico Veneziano (å propos: er Menneskene i Nordens
Portrætkunst virkelig „altid fremstillede sete trekvart forfra" ?). Naar
et Par Engle af Piero paa et Londonerbillede kaldes „tre unge
Malkepiger i halvlange Skørter", saa bør denne Udtalelse dog ikke
blot anholdes paa Stedet, men hensættes i strengt livsvarigt
Fængsel.
Dog det er Skræddergerning at opsprætte Side for Side; altfor
mange Sider lader sig behandle paa den Maade. Jeg foretrækker
at slaa op et Par Steder paa maa og faa. Altsaa:
S. 65. Donatellos Ungdomsarbejder, de to Profeter paa
Domkirken i Florents, er ikke ét Par „snurrige Gnomer", hverken
snurrige eller Gnomer. Man aner tværtimod gennem dem Geniet, skønt
Bierfreund hævder det modsatte. Det er Oprørsfigurer; den
ungdommelige Kunstner kendte ikke den langskæggede Visdom,
derimod godt ungdommmelig Frejdighed, derfor gjorde han dem paa
Trods mod Vedtægt ungdommelige og frejdige. Saa lader vi
Kunstneren fylde tre Nicher paa Or San Michele, „først med en Sankt
Peter". Den nævnes ikke i Kilderne, ligner heller ikke Donatellos
andre Figurer, og er derfor ogsaa af Bode strøget paa Listen over
Donatellos Værker. Dernæst kommer Donatellos mægtigste
Ung-domsværk, Johannes Evangelisten inde i Domkirken, den der
minder enhver Beskuer om Michelangelos Moses, ladet med Trods,
vældig og harmfuld; den har „Profetskæg som Blaar", og den er
„forøvrigt saa kedelig, som Skægget er langt". Dette er jo ikke
videre opmuntrende. Man forstaar herefter, at Bierfreund, der for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
