Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julius Hey: Victor Bendix i Berlin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1004
"Victor Bendix i Berlin 1004
ideal Kunstdyrkelse i vor Hovedstad og udgør vederkvægende Oaser
midt i den uhyggelige Oversvømmelse af parfymeret Middelmaadighed; de
modtages da ogsaa med den største Taknemlighed af Berlins dannede Kredse,
især af vor strabadserede iKritik.
Til saadanne nydelsesrige Musikaftener maa ogsaa den københavnske
Komponist V. Bendix’s tre Koncerter regnes. Hvorledes? 3 Koncerter
paa én Gang? I Berlin, der drukner i Musikoversvømmelse?* Men
Kunstnerens lystige Mod bragte snart Kassandra-Raabene til at forstumme.
Sangakademiets Sal var godt fyldt og den strænge Kritik — fuldtallig.
Under Komponistens personlige Ledelse blev hans A-mol Symfoni (Op.
25) fortrinlig spillet af det vidtberømte „filharmoniske" og blev modtaget
med Bifald. Den originale Idé: at lade den sidste Sats tone ud som
tungsindig Elegi holdt enhver Tanke om ufrugtbart Epigonvæsen borte,
— hvad iøvrigt ogsaa allerede den foregaaende prægtige og henrivende
spillede Scherzo gjorde. De efterfølgende 6 Sange kunde paa Grund af
Sangerens helt uforstaaende Foredrag ikke ret gøre sig gældende. Ved
det klassisk skønne Foredrag af de følgende Numre: „Air" og
„Intermezzo", Studier for lille Orkester, lik Komponisten rigelig Oprejsning;
især Intermezzoet satte Publikum i fuld Henrykkelse og maatte gentages.
Og nu fulgte til Slut den mest betydende Tilkendegivelse af Komponisten,
som paa det mest glimrende viste hans symfoniske Skaberkraft i dens
hele Dybde og Højde. Symfonien har den simple Benævnelse
„Fjæld-stigning* (G-dur, Op. 16) og skal have erholdt sin formelle
Konstruktion ved Paavirkning fra Holger Drachmanns Digt „Fjældstigning". De
yderst fornemt holdte Ledemotiver slynger sig i fantasifuld kontrapunktisk
Bearbejdelse gennem Værket, løfter sig til en mægtig Stigning og naar til den
højeste Plastik af Orkestervirkninger, der — efter min Mening —
kulminerer i tredje Sats, den „højtidelige Marsch". De betyder Indtrædelsen
i Naturens ophøjede Gudelempel, paa Bjergets Tinde: „Her vil jeg blive,
paa Bjergtoppen her, — klar paa mig selv i en renere Luft — højt over
Jorden, det Evige nær!" I den virkningsfulde Finale har vel Ordene;
„Kom da, du kaldende Stemme fra Livet, — Virksomheds Budskab, lær
mig din Lov!" tjent Tonedigteren soin Ledemotiv. Efter en kort
Indledning (G-mol) sætter det jublende Hovedmotiv i C-dur ind og udstrømmer
friskt Liv og svulmende Daadstrang — — „Jorden har ham atter!" —
Dominantens yndefulde Sidemotiv smelter sammen med Tonikaens
Hovedmotiv og naa’r under voksende Stigning til mægtig Afslutning. Et
Mesterværk af moderne Instrumentation og — af Viljesoverførelse fra
Komponist til Orkestret, der øjensynlig fulgte Dirigenten med fuld
Hengivelse.
Indledningen til anden Koncert dannede en Sørgemarsch
(Manuskript), hvis rørende Klage og stemningsfulde Tonemaleri mere gjorde
Indtryk paa Musikeren end paa den larmende Storstads Koncertbesøgende.
Des virkningsfuldere viste sig den derefter følgende Klaverkoncert (G-mol,
Op. 17), som gav den talentfulde Pianistinde Dagmar Haven fra
København (Elev af Hr. Bendix) Lejlighed til at tolke sin Lærers Værk. Dette
fremviser en ualmindelig rig thematisk Opfindsomhed. Anvendelsen af
en højtudviklet moderne Klaverteknik, men især den yderst virkningsfulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
