Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Møller: Pastor Ifversens Sag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pastor Ifvereens Sag
1009
Ægteskabs-Ritualet er udarbejdet af Mynster som Landets øverste Biskop
— et af de klareste og fineste Hoveder, der har prydet Sjællands
Bispestol, — og den er derpaa blevet godkendt af Regeringsmagten. Det,
at den blev indført og er blevet opretholdt, udtrykker uomtvisteligt, hvad
Folkekirkens Lov er. Naar det er paabudt Præsterne at vie, efter et
vist Ritual, og der saa for én Art Tilfælde tillades dem (dersom de ønsker
det) at benytte et læmpet Ritual, siger allerede almindelig sund Sans En,
at saa skal de ogsaa vie i den særlige Art Tilfælde. Overalt i Lov og
Liv bekræfter en „Læmpelse" Hovedreglen. Hvordan i Alverden gaar
det nu til, at det, som bekræfter, har i Højesteretsdommen faaet meget
nær Udseendet af at være til for at benægte?
Man kunde næsten tro, at en og anden Assessor maatte have faaet
lidt for meget af den anklagede Præsts Forsvar. Hvilket Uføre af
halv-tænkte Tanker! Pastor I. søger og finder Ansættelse i en Kirke, af hvis
Retsorden det saakaldte Mynsterske Ritual udgør en Del. Men — „hvad
har jeg at gøre med det Mynsterske Ritual?" spørger han. Og saa
tilføjer han dog i selv samme Aandedræt, at han vidste meget vel forud,
hvorledes han vilde møde ogsaa Kravet om fraskiltes Vielse fra Statskirkens
Side. Den Slags „Vanskeligheder", havde han sagt til sig selv, vilde han
søge at komme „midt igennem", støttende sig til Indholdet af Præsteløftet
. . . Det er ikke et Øjeblik faldet ham ind, at ved Løfter forpligter ikke
dens Mening, som giver Løflet, men dens, som afkræver det. Kirkens
højeste Gejstlige affordrer Løftet og ordinerer. Og lige siden Grundlovens
Givelse — gennem Biskopperne Mynster, Martensen, Fog, Rørdam — har
der kun været én Mening om, at Præsteløflet tillod at vie fraskilte, og
kun én Opfattelse om, at Præsten ogsaa burde vie dem. Heller ikke
disse Bisper var vel kommet helt løs fra den saakaldte Bogstavtro, ogsaa
de fandt det altid pinligt at vie fraskilte; men at nægte Vielse fandt de
baade kirkeligt og religiøst uforsvarligt. Muligvis var Biskop Fog den,
som affordrede Pastor I. hans Præsteløfte og ordinerede ham. Pastor I.
kunde i saa Fald have lært af sin Bisp, hvordan en kristen Præst
„kommer midt igennem" en Vanskelighed. „Det var ikke godt andet,"
skriver Fog, „end at det var en tung Gerning for Præsten at omgaas
ined fraskilte og deres Vielse. Men den, for hvem det er tungest, vil
maaske derfor mindsl overdrage den til nogen anden, han vil maaske
tro, iit han netop derfor er mest skikket og kaldet til at udføre den
selv. Aller riødigst vilde han se den overgaa til ligegyldige og
ubekymrede Hænder" ’).
Højesterels Afgørelse vil let og sandsynligt kunne indvirke stærkt
paa Præstestandens Holdning og der igennem paa Udviklingen af hele vort
Samfundsliv. Det lille Spørgsmaal om fraskiltes kirkelige Vielse er kun
for en < i nist at regne; men man har før set en Gnist afstedkomme
x) J. B. Fog, Om Ægteskahsskilsrnisse og Fraskiltes Vielse. — Jvfr. I. P.
Mynsters „ Yderligere Bidrag til Forhandlingerne om de kirkelige Forhold", 1851.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
