- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
10

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Troen paa Naturen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10

Troen paa Naturen

Hvad Naturen gør, er godt. „Sørgmodighed og Afsky er
Fejlsyn af vor Aand, som taber sig i Detailler og glemmer at overskue
Helheden. Alt er skønt, alt er godt. Denne skabende Natur, —
hvem skulde kunne tilføje den noget ondt, naar intet er til uden
for den selv? Hvem skulde kunne hindre dens Kraftudfoldelse,
naar der ikke gives nogen anden Kraftudfoldelse end dens?"

Naturen, siger Taine, er et enkelt levende Væsen. Den er den
altomfattende Guddom, le dieu universel. Vort Liv og vor Aand
er blot „et Brudstykke af den store, altomfattende Gud". Marcus
Aurelius har sagt det, — „den ædleste Sjæl, som nogen Sinde har
levet".

„Der er — siger Taine — alene ét fuldkomment Væsen,
nemlig Naturen. Alene én Tanke er fuldkommen sand, Tanken om
Naturen. Paa én Maade alene kan vi leve et fuldkomment Liv.
— naar Naturens Vilje er bleven vor Vilje."

Marcus Aurelius har sagt det: „Verden (ellerNaturen) vil netop
det, som sker. Jeg siger da til Verden: jeg vil det ligesom du."
Tingene er, som de er, deres Natur førte det med sig, al det
maatte gaa, som det gik. At ville det modsatte er som at ville,
at „Figentræet ikke skal faa Lov til at give sin Mælk."

Marcus Aurelius har sagt: „Alt det, som sker, er lige saa
naturligt som Rosen er om Vaaren, eller Sommerens Frugter.
Saaledes ogsaa Sygdom og Død... Tag imod Døden som noget, der
er Naturens Vilje. Den er endog et Gode, siden Universet finder
den belejlig."

„Alt hvad der passer for dig, o Verden, passer for mig. Intet
kommer for sent eller for tidlig for mig, naar det kommer i rette
Tid for dig. Alt er moden Frugt for mig, som dine Aarstider, o
Natur, bringer med sig. Alting kommer fra dig, alting er i dig og
vender tilbage til dig."

Marcus Aurelius har sagt det, og Taine gav ham Ret. „Det
er i denne Verdensanskuelse, vor positive Videnskab udmunder,"
udbryder Taine begejstret: „Vi har vistnok lært meget i de sidste 1600
Aar. Men i Retning af Moral (eller Livskunst) har vi ikke opdaget
noget, som kan maale sig med denne Læres Højhed og Sandhed."

Ogsaa Renan mente, at Mark-Aurels Visdom var den
fuldkomne Visdom. „Han naaede til Slut den fuldkomne Godhed".
Han var ikke blot den største Romer, men vor ariske Races
ypperste Mand. „Han er et Indbegreb af alt, hvad der var af godt
i den gamle Verden". Renans og Taines historiske Tankeveje

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free