Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Troen paa Naturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11 Troen paa Naturen
mødtes og skar hinanden i ét Punkt. Stoikeren paa Kejsertronen
rar for dem begge Historiens Mønstermand. Af alle Mennesker
den, som kom Idealet nærmest.
Stoicismen var Oldtidens Form for den panteistiske
Naturalisme, Troen paa Naturen som et enkelt, altvirkende Væsen, over
hvilket det ikke nytter Mennesket at kny eller klage. Seneca
advarer mod at »skænde paa Naturen". Al Magt er Naturens. Vil
vi have Magtfølelse, maa vi tabe os i Universet og føie dets Magt
som vor MagL Vi maa sætte os paa Helhedens Plads og ville,
hvad den vil. Alene derved kan vi føie os fri. Vi maa „leve efter
Naturen". Naturnødvendigheden omslutter os og driver os,
hvorhen den vil. Men den stoiske Vismand er fri, fordi han ønsker,
hvad Naturen ønsker. Han trækker selv i det Baand, hvori de
andre trækkes mod sin Vilje. Trahere, non trahi — „trække heller
end at trækkes", i disse faa Ord udtrykte Stoikerne sin store
Opdagelse. Friheden kunde forenes med Nødvendigheden. Den, som
slæbes med efter et Tov, føier ingen Tvang, hvis han selv haler
af al sin Magt og er enig med den, som trækker. Han føler
ingen Stramning, fordi han er aktiv i samme Retning, som den,
hvori hele Tovet bevæger sig. Naturens Slaver maa tvinges med
Magt til at være med, og Naturnødvendigheden bliver til en
gnis-sende Lænke. Men for den gamle og den ny Tids stoiske
Natur-dyrkere blev Naturens Almagt en Kilde til Magtfølelse. De
benyttede sig af Tankens Udvidelsesevne til at sætte sig paa
Naturens Plads. De hengav sig til Verdensaltet; gav Naturen alt sit.
og fik Del i alt dens til Gengæld.
Seneca spørger: „Hvad er den gode Mands Livskunst? Præbere
te fato, at hengive sig til Skæbnen... Vi er født i et Kongerige
(ban mener Naturens Kongerige). At adlyde Gud, det er vor
Frihed.* Og en anden Stoiker, Epiktet, siger til sin Gud: „Jeg er
enig med dig, jeg er din!"
Det er dette, som forklarer Menneskenes Iver for at gøre sin
Guddom almægtig, selv om Menneskene derved synes at blive til
viljeløse Dukker og paa Forhaand optrukne Automater. Gennem
Forestillingens og Fantasiens Udvidelseskrafl kan vi i nogen Grad
nette os paa den almægtiges Plads. Vi giver ham alt vort. Men
derved bliver han til Grengæld vor. Det er dette, som forklarer
alle Ofringer, ogsaa den fuldstændige Selvofring. Det er dette, som
forklarer Fantasiens Opbygning af en kolossal Verdensmagt, en alt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
