Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Troen paa Naturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Troen paa Naturen
saa dominerende Rolle i de store Kulturnationers Liv i den sidste
Del af det store nittende Aarhundrede.
Naturalismen var nemlig hos alle dybere Aander intet mindre
end en Religion eller Erstatning for Religion. Det var dette, som
gav Retningen en betagende Magt. Lad os da se, om det lykkedes
for det nittende Aarhundredes Naturdyrkere at gennemføre Troen
paa Naturen som et altvirkende Væsen, niere konsekvent end det
havde lykkedes for deres store Forgængere.
Naar Taine af og til satte op Tankeraketter som denne, at
„Dyd og Last er lige naturlige Produkter som Vitriol og Sukker",
saa høres allerede dette meget lovende. Det er ikke blot
aandfuldt, men — hvad er bedre der — det er aldeles logisk fra en
naturtroendes Standpunkt. „I Naturens Rige," siger Taine et
andet Sted, „er der intet Smuds." Altsaa ingen Rangsforskel mellem
godt og ondt eller rent og urent. Det synes virkelig, som om Taine
var naaet længere end de gamle Stoikere i den Kunst at sætte sig
paa det naturguddommelige Standpunkt og se paa alt som lige
naturligt, siden det skyldtes en og samme Magt.
Taines talentfulde Elev, Paul Bourget, som for øvrigt mere
og mere tog Afstand fra Naturalismen, udtalte i Essais de
Psycho-logie contemporaine, at det paa en Maade var misvisende, naar
man sagde om Baudelaire, at hans Digtning var „usund". For
Lægerne (paastod Bourget) er det „usunde" i Grunden lige
naturligt og normalt som det „sunde". Alt hvad der sker, er normalt.
Det samme gælder Sjælelivets „Sygdom" og „Usundhed". Alle
vore sjælelige Dyder og Laster er fatale (eller naturbestemte) og
derfor normale, underkastet Idé-Associationens Love.
A la bonne heure. Dette er i alt Fald konsekvent. Endelig
engang synes det, som om vi skal faa se den gamle og ærværdige
Naturdyrkelse logisk gennemført. Det nittende Aarhundredes
Naturalister synes at gøre Alvor af at sætte sig paa det
naturguddommelige Synspunkt og se Tingene ovenifra. Vi ser, at de smaa
menneskelige Sondringer og Modsætninger udjævnes som et
Landskab, naar det ses fra en Ballon i en stor nok Højde. Dualismen
mellem højt og lavt, godt og ondt, sundt og sygt forsvinder.
Gustave Flaubert vilde fjerne den moralske Dualisme baade
fra Digtningens og Litteraturkritikkens Verden, ligesom den — efter
hans Mening — var udryddet af Naturhistorien. „Vi maa dyrke
Litteraturkritikken, som man dyrker Naturhistorien, med Fravær eller
Fjernelse af moralsk Forestilling, avec absence d’idée morale. Æste-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
