Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Troen paa Naturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
Troen paa Naturen
den dydiges Renhed, den lærdes Grublerier og Asketens Forsagelse.
Jeg forestiller mig, at jeg er deres Bevidsthed. Det skulde gøre
mig ondt, om noget af alt dette manglede her i Verden1)."
Det er jo klart, saadan maa selve Naturen som altvirkende
Guddom føie det. Naar det kommer til Stykket, behøver den ikke
netop at udjævne Modsætningerne. Den kan tværtimod more sig
over Modsætningerne, nyde dem alle upartisk, eller rettere, den
kan tage Parti for alle paa én Gang, siden den selv er Ophav til
det hele. Den kan glæde sig over sin egen Mangfoldighed, som
dens Profet, Renan, morede sig over sin egen lille Naturs
Modsætninger og Modsigelser.
Naturen maa være hvad man i det nittende Aarhundrede har
kaldt un dilettante, en beskuende Nyder, som tar Afsand fra
Kampen for Ret eller Kampen for Livet og nyder i lige Grad de
ødelæggende og de opbyggende Kræfter. Rigtignok skulde Naturen
som den altvirkende netop være den handlende og ikke blot den
beskuende. Men — der er jo Vanskeligheder i enhver Theologi,
hvorfor ikke i den naturalistiske?
Den var for Resten en anden og mindre lærd Forfatter, som
bidrog endnu mere end Taine og Renan til at udbrede det
naturguddommelige Syn paa Tilværelsen. Det var Emile Zola, Taines
i lang Tid næsten altfor lærvillige Elev.
Troen paa Naturen som et alt foraarsagende Væsen laa til
Grund for hele den store Roman-Cyklus, Les Rougon-Macquart.
Zola mente vistnok selv, at hans Syn paa Menneskene var bygget
helt igennem paa Naturvidenskaben. Den „naturalistiske" Roman
vilde for ham sige den naturvidenskabelige Roman. Men i
Virkeligheden var det ikke Naturvidenskab, men Naturfilosofi eller endog
Natur mythologi, som laa til Grund. Det var Troen paa
Naturen som et mythisk Væsen, en altvirkende Guddom. Denne Tro
var ikke skarpt formuleret. Men en religiøs Tro virker ofte
stærkest og mest umiddelbart, førend den faar sin fuldt bevidste
Dogmatik.
Det var dette, som Samtidens Kritikere ikke klart nok indsaa:
at Zola ikke betragtede Menneskelivet „objektivt" og videnskabelig,
som han selv troede. Han saa’ paa Virkeligheden, ikke blot
„gennem et Temperament", som han selv udtrykte det, men gennem en
religiøs Tro eller Overtro. Og denne Tro eller Overtro udbredte
») Udhævet her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
