Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Troen paa Naturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Troen paa Naturen
holdsvis højt Trin i Udviklingen. Hvad der ikke er naturligt paa
et tidligere Trin, kan blive naturligt paa et senere. Vi ser jo dette
i vor egen Udvikling fra Barn til voksen, netop med Hensyn til
Blufærdigheden.
At ville afskaffe Blufærdigheden ved Digtekunstens Hjælp, er
ikke det at „gribe ind i Naturens Værk", paa en temmelig plump
og overilet Maade?
Det er besynderligt, at Naturalisterne, som jo dog for en Del
iagttog selve Livet, ikke saa’, at Blufærdigheden har udviklet sig
til et Instinkt, som tjener og beskytter selve Slægtens Forplantning.
Den staar ikke i Askesens, men i Frugtbarhedens Tjeneste: ved
at beskytte Kvinden mod altfor tidlig at blive Mor og ved i nogen
Grad at beskytte de unge Gutter mod en altfor tidlig Elskov. Den
naturalistiske Litteratur var nok i alt Fald i dette Stykke en
unaturlig Litteratur. Det gælder for en Del ogsaa Zolas senere
idealistiske Værker.
Naar store og smaa Forfattere vil stille det mest intime frem
i den grelleste Belysning; naar de vil gøre det mest private mest
offentligt, og drage det, som selve Livet instinktmæssig holder i
Baggrunden, frem i Forgrunden, — da finder vi, at dette giver
Tingene et falskt Perspektiv. Det er et Slags optisk Bedrag. Det
er i alt Fald ikke den naturlige Belysning. At trække de
animalske Livsfunktioner og til og med deres perverse Udartninger
frem i Forgrunden af Bevidstheden er næsten lige saa unaturligt,
som om vi vilde sætte Bevidsthedens fulde Lys paa
Fordøjelsesprocessen eller stadig gaa og udmale for os selv, hvordan
Sekretionen foregaar1).
Bevidstheden er næppe til for i lige Grad at belyse alle Sider
af vort Liv. Rigtignok er det nødvendigt for Lægen at ransage
alt og drage alt frem i Lyset. Men Lægerne er som Regel ganske
anderledes hensynsfulde over for Blyghedens Instinkt end de
quasi-videnskabelige Digtere. En Krafft-Ebing fremstiller de perverse
Lidenskaber saa tørt som muligt. Han bruger lærde og upopulære
Fremmedord. Helst vilde han have skrevet hele Bogen paa Latin,
siger han i Fortalen til sit Værk. Videnskaben fremstiller gerne
saa analytisk, at Billedet næsten ikke vækker nogen Følelse. Den
l) Efterat dette var nedskrevet, ser jeg, at den finske Æstetiker,
K.S.Lau-ri la, har fremstillet den samme Tanke i sin interessante og skarpsindige Bog,
Hauptfragen der Kunstphilosophie. Helsingfors 1903.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
