Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. Barndom og Ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Biilrag til Monrads Biografi 40
flk Overtaget, og afvekslende virkede han i Kirkens og Statens
Tjeneste for til sidst at ende sit bevægede Liv i Kirken.
Monrad, der var født i København den 24. November 1811,
var saaledes kun et Par Aar gammel da Faderen i 1814 drog til
Norge for at overtage sit Embede og for at forberede Familiens
Overflytning til dens nye Hjem. Det følgende Aar afrejste Moderen
og de tre Børn dertil, men da de efter en møjsommelig Sørejse
endelig ’ankom til Trondhjem, modtog de Efterretningen om, at
Faderen var bleven sindssyg og havde maattet nedlægge sit
Embede. Der stod nu Familien haabløs i det fremmede Land, og
Moderen synes ikke at have besiddet Energi og Dygtighed nok til
at tage Styret under saa vanskelige Omstændigheder, da Faderen
svigtede. Lykkeligvis havde Faderen Slægtninge i Norge, der
kunde tage sig af de forladte. Hans Faders Søster var nemlig
dér gift med en Broder til den danske General J. H.
Hegermann-Lindencrone, og endnu levede hans Mormoder, Fru Sommer, der
gammel og blind boede paa sin Gaard i Nærheden af Trondhjem.
Hos hende tog Familien da Ophold og tilbragte der Aarene fra
1816—1819.
Hvor ung han end dengang var, gjorde disse Begivenheder
dog et uudsletteligt Indtryk paa ham. Senere i Livet dukkede
vemodige Minder om hvad han saaledes i sin Barndom havde
set, hyppigt op i hans Erindring, og altid stod de som en mørk
Baggrund i hans Sind, der kastede sin Skygge ind over hans
naturlige Livsglæde. Selv undgik han at tale om disse Oplevelser,
men da han i 1865 sejlede til Ny-Zeeland, skriver han i nogle
korte Optegnelser, der hændelsesvis er bleven opbevarede:
„Hvor var dog Atlanterhavels lange, rullende Bølger mig velbekendte.
Det var et Gensyn af, hvad jeg havde set langt tilbage i Tiden. For
over 50 Aar siden saa’ jeg dem langt norden for Trondhjem paa en
Rejse til Nordlandene, hvor min Fader efter Kielerfreden var bleven
ansat som Foged, efter tidligere at have været Fuldmægtig i
Rentekammeret. Inden vi havde naaet vor Bestemmelse, havde han imidlertid maattet
opgive sit Embede paa Grund af Sygdom og kom om Bord til os. Det
var den første Gang jeg mindes at have set ham, og jeg undredes over
at se den fremmede Mand græde og kysse min Moder, der faldt ham om
Halsen. — Dette Billede staar saa levende for mig, som om jeg i dette
Øjeblik havde det for mine Øjne. Fem Aar efter opløste Familien sig
paa Grund af min Faders tiltagende Svagelighed, og siden mit X Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
