- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
44

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. Barndom og Ungdom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

44

Biilrag til Monrads Biografi 44

de to nogensinde skulde komme til at føie oprigtig Sympati for
hinanden.

I det hele passede Monrad ikke ret ind i den unge Kreds. Han
var ældre i Sind end de andre, havde oplevet mere og var
opfyldt af alvorligere Tanker end dem der beskæftigede
Kammeraterne. Naar disse ikke destomindre følte sig tiltrukne af hans
Selskab, var det fordi de anerkendte hans ejendommelige Begavelse,
og fordi der var noget æggende og vækkende i en Samtale
med ham som med ingen anden. Af den hele Kreds var Birkedal
vistnok den, med hvem han mest udvekslede Tanker og hvem
han tildels betroede, hvad der beskæftigede hans altid urolige
Sind, men som B. selv i sine „Oplevelser* med ærlig
Beskedenhed bemærker, var Grunden til dette Fortrin nærmest den, at M.
trængte til at have En, til hvem han kunde udtale sig, og da B.
var den af Kredsen, der mest lignede ham selv i Mangel paa
indre Ligevægt og derfor bedst kunde forstaa ham og dele hans
Følelser, faldt Valget paa ham. „Ved Sammenkomsterne,’1 skriver
B., „var M.’s Forhold meget forskelligt, snart var han overstadig
lystig og talende, skønt ofte saaledes, at man følte gennem hans
Spøg og Lystighed en dunkel Baggrund af Smerte, snart var han
tavs og tilbagetrukken i sig selv, naar han sad i sin Krog som
drømmende, mens han saa stundom pludselig sprang op, svang sit
Punscheglas og stødte det mod en andens, idet han med løftet
Stemme raabte: „Kamp og Sejr, du!"" — Det var den samme
pludselige Overgang fra en Stemning til en anden, fra en
Tankegang til en anden, der ogsaa senere saa ofte forvirrede dem, der
ikke begreb, at bagved enhver af disse tilsyneladende umotiverede
Forvandlinger laa der en heel Tankerække, og som ikke kendte
den Resoluthed, med hvilken han slog sine Grubleriers Facit fast.

I „Selskabets" regelmæssige Sammenkomster beskæftigede man
sig næppe synderlig med videnskabelige Sager, — det havde man
faaet nok af i Dagens Løb. Politik laa nærmere, thi
Juli-Revolutionen havde ogsaa her hjemme vakt større Opmærksomhed
derfor end før, og det var naturligt at de nye liberale Tanker fandt
Genklang i denne unge Kreds. Man var da ogsaa i al
Almindelighed begejstret for Frihed og Lighed, Folkestyre og
Menneskerettigheder, Birkedal forsvarede varmt Frihedens Sag mod Barfod,
som dengang var beredt til at gaa i Ilden for Absolutismen, men
derved blev det ogsaa, thi til en indgaaende Diskussion savnedes
den fornødne Kundskab. I disse Samtaler deltog M. ikke og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free