Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. Barndom og Ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Biilrag til Monrads Biografi
47
pradelsen var han ikke vant til de selskabelige Former, og kunde
derfor undertiden bære sig lidt kejtet ad, men hans Forlegenhed
naaede ikke ud over det rent ydre og hindrede ham ikke i at
møde selv betydelige Mænd med Indvendinger, endo£ med
Sarkasmer, og, lige saa lidt som senere, var han let at imponere
ved ydre Fornemhed eller aandelig Overlegenhed. „Det er mærkeligt,"
skriver Birkedal, hvorledes han, der fra først af i sin snævre brune
Frakke, som var syet om til ham af en af Westengaards gamle
ditto er, var saa ubehjælpsom og trak sig tilbage i en Krog, naar han
var sammen med fremmede, pludselig kastede sin Generthed bort,
traadte frem som aandrig Selskabsmand og indlod sig i livlig
Samtale især med Damer." I det hele var han meget modtagelig
for kvindelig Skønhed og Ynde, naar den var forenet med
Sjælsadel og Aand.
Saaledes var Monrads ydre Forhold efterhaanden blevet ret
tilfredsstillende, men den indre Uro var derimod bleven større og
hans Livsanskuelse mørkere. Han kunde for sit eget Vedkommende
sige, hvad han lod Kong Saul sige
Lad Glæden de og Sorgen fedes,
Spørg ej om Fryd i Livet,
Dér kæmpes der, og dér maa bledes,
En Stormvind knuser Sivet.
Han var kommen til Kjøbenhavn fuld af ideale Forventninger,
men følte sig skuffet Han var, beretter Birkedal, „stærkt
paa-virket i kristelig Retning," da han blev Student, men ogsaa i den
Henseende blev hans Haab skuffet, thi Universitetslærernes
snusfornuftige og tørre Rationalisme kunde ikke tilfredsstille hans
religiøse Trang. Men ikke nok hermed. I H. G. Ørsteds Hus hvor
han var en hyppig Gæst, bragte Udtalelser af Husherren og mange
andre betydelige Videnskabsmænd, ham til at tvivle paa
Kristendommens Sandhed, og denne Krisis, som saa mange af de
betydeligste Teologer har gennemgaaet i deres Studietid, maatte for
Monrad med hans skarpe Intelligens og hans dybe Følelse
antage en meget akut Karakter. Denne indre Kamp endte
med at han besluttede at opgive det teologiske Studium, men
han følte sig haabløs ulykkelig ved den Tomhed som denne
Beslutning efterlod i hans Sjæl. Han søgte nu Trøst i Filosofien og
studerede med sin sædvanlige Energi Hegel, men uden at finde,
hvad han søgte. Ogsaa i sine æstetiske Aspirationer var han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
