- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
49

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. Barndom og Ungdom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Biilrag til Monrads Biografi

49

dels har der været en saadan Disharmoni mellem min
Overbevisning og Kirkens Lære, at jeg har troet ikke at kunne indtræde i
Kirkens Tjeneste uden at opofre en Oprigtighed, paa hvilken jeg
setter overordentlig stor Pris. Derfor har min Lyst til at virke
for Religionen taget en anden Retning, nemlig den, at frigøre den
religiøse Ide for dens sanselige, mytiske Iklædning og saaledes
bidrage en Skærv til at hæve det, som i vor Tid skræmmer en
Mængde Mennesker bort fra Religionen. Men for at virke derfor,
var det nødvendigt at have en Plads i Samfundet, hvor man ikke
ex officio skal have en bestemt religiøs Overbevisning." — Længe
vaklede han og Kampen var haard, men sluttelig 9ejrede den
sidste Tilbøjelighed. „Jeg kan ikke antage Kirkens Lærdomme og
jeg vil ikke hykle en Overbevisning, jeg ikke har. Det er et ikke
ringe Offer, jeg bringer min Selvstændighed og min Frihed, thi
jeg føler, at jeg med Hensyn til min Virksomhed kun vilde være
fuldkommen lykkelig, naar den faldt i den religiøse Sfære — jeg
vil nu slet ikke tale om at ogsaa de timelige Vilkaar paa den
gejstlige Bane vilde være langt mere smilende." — En saadan
verdslig Virksomhed, der ikke lagde Baand paa hans
Overbevisning og dog tillod ham at arbejde i Religiøsitetens Tjeneste, mente
han at have fundet i et Professorat i de orientalske Sprog, der
gennem Fortolkningen af det gamle Testamente kunde føre ind
paa religiøse Spørgsmaal.

Saaledes var han da foreløbigt lykkelig kommen til Ro og
havde lagt en bestemt Plan for sin Livsvirksomhed. Med sin
vanlige Energi tog han fat paa Studiet af de orientalske Sprog, i
Begyndelsen af 1838 forsvarede han sin Afhandling, for
Magistergraden, ,de formis quiescentibus lingvarum semiticarum", og endnu
samme Aar fik han Rejsestipendium til at fortsætte disse Studier
i Udlandet

Kort før han tiltraadte denne Rejse, var han bleven forlovet
med en rig københavnsk Murmesters Datter, Emilie Nathalie
Lyt-hans. Mange misundte ham, og endnu flere forbavsede sig over, at
den smukke, intelligente, stærkt feterede Arving blandt sine mange
Tilbedere havde valgt den uanselige Student. Men ingen kunde
føie sig lykkeligere end han.

I Slutningen af Sept. 1838 forlod han altsaa København. Hans
Plan var at blive 2 Aar borte og efter i Europa at have uddannet
sig ved at følge de berømteste Orientalisters Forelæsninger, at
rejse til Ægypten for at studere de arabiske Haandskrifter i Bib-

Til>koereii 1WH *

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free