Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. Barndom og Ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Biilrag til Monrads Biografi 50
lioteket i Cairo, og derfra at gaa til Orienten. Efter i Kiel at
have konfereret med Professor Olshausen, til hvem han var
anbefalet af Finansminister Møsting, bestemte han sig straks til at
begive sig til Paris, hvor han ankom i Slutningen af Oktober. Om
hans Ophold der indtil Sept. 1839 foreligger der en Række Breve
til hans Forlovede, der sætter os i Stand til næsten Dag for Dag
at følge hans ydre og indre Liv. I Paris mødte han Emil Fenger,
der blev ham saa trofast en Ven i det private som i det offentlige
Liv. Om ham skriver M.: „det var en stor Behagelighed for mig
ved min Ankomst til Paris straks at kunne tage ind hos en
gammel god Ven. Fenger har jeg nemlig kendt siden mit 10de Aar
og om vi end sjældnere har set hinanden som Studenter, saa er vi
dog altid meget fornøjede ved at træffe paa hinanden. Han har
et særdeles godt Hoved, ypperlige Kundskaber og en Renhed og
Alvor i Sindet, som det er sjældent at finde hos vore kirurgiske
og medicinske studerende. Der er noget overordentlig sundt og
roligt hos ham, han er aldrig melankolsk og finder med Grækerne,
at Melankoli er Afsindighed. Men det er en naturlig Følge deraf,
at der ikke i hans Gemyt findes den Dybde, hvor Verdens store
Disharmonier kæmper mod hinanden. Han kan derfor heller ikke
forstaa, hvorledes man kan finde Fornøjelse i at læse Byron.
Hans Liv er uden Dissonanser, men derfor besidder han heller
ikke den Harmoni, der følger af deres Opløsning." — Ligesaa
træffende er de Bemærkninger, som han gør om Carl Kayser, L.
Westergaard, A. F. Bergsøe og E. D. Ehlers, med hvem han gjorde
Bekendtskab i Paris. Men i øvrigt levede han kun lidet med
Landsmænd, hans Tid var optaget af Forelæsninger over de
semitiske Sprog af Bournouf, Quatremére og Raynaud, af Arbejde i
Biblioteket, og af Hjemmestudier af Sanskrit i Forening med
Westergaard og Arabisk sammen med unge Franskmænd, med
hvem han paa Forelæsningerne havde gjort Bekendtskab. Ved
Siden heraf forsømte han ikke sine æstetiske Interesser, fulgte
Udviklingen i fransk Litteratur og lærte sig Italiensk og Spansk.
Var hans ydre Liv saaledes ensformigt nok, var hans indre
Liv derimod desto mere bevæget. Det var det gamle Spørgsmaal
om hans Livsplan, der dukkede op igen. Sagen var, at det nu
stillede sig i en væsentlig anden Skikkelse end dengang da han
tog sin tidligere Beslutning, thi det var ikke længere om hans
Fremtidslykke alene at det gjaldt! Kunde han forsvare for hende
saaledes at sætte alt paa ét Kort? Risikerede han ikke at man,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
