- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
53

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. Barndom og Ungdom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Biilrag til Monrads Biografi

53

menknyttet med en Enhed, en Sjæl, der omfatter alt, og det er
denne, der virker og driver og fører det enkelte Individ saaledes,
at det staar i Harmoni med alt andet i Verden. Men ligesom
Dyret er knyttet til en Verdens-Sjæl, saaledes er Mennesket knyttet
til en Verdens-Aand, hvormed dets inderste Livskilde er
sammenvævet. Gennem denne Aand er de Sjæle forbundne, der elsker
hinanden, om de end er fjernede fra hinanden i Rummet. Og
naar derfor Hjerterne gribes umiddelbart af denne stille Glæde, da
er det et Budskab, der sendes det gennem Verdens-Aanden fra det
Væsen, hvormed det er forbundet til ét.* — Han tror derfor
stadig at kunne føie paa sig selv, om hans Forlovede er glad eller
bedrøvet, tænker paa ham o. 6. v. —

Hvor fortræffelig denne magnetiske Forbindelse end var,
tilfredsstillede den ham dog ikke i Længden. Han foreslog derfor
sin Forlovede, at han til Foraaret vilde komme hjem for at gifte
sig, og at de derefter i Forening skulde rejse til Orienten. Men
det vilde Svigerfaderen ikke indlade sig paa og foreholdt ham,
hvad Folk vilde sige om en saadan Afbrydelse af Rejsen. Saa
besluttede M. at holde ud i Paris endnu indtil Efteraaret, men da i
Stedet for, som Bestemmelsen var, direkte at rejse til Ægypten,
foreløbig at vende tilbage til Kjøbenhavn. I den Anledning skriver han
til sin Forlovede: „Jeg har aldeles intet imod, om jeg støder hele
Verden for Hovedet ved at komme tilbage til Dig, ja, det vilde
endog være mig ret kærkomment, thi derved vilde jeg faa
Lejlig-til at vise Dig, at jeg for at være fuldkommen lykkelig ikke
trænger til andet end din Kærlighed og at jeg særdeles vel kan
undvære alle andres Agtelse, Velvilje, Venskab. Dette vilde Du
maaske ikke saa lige tro, men jeg forsikrer Dig, at der er
foregaaet en stor Forandring med mig i denne Henseende, siden vi
sidst saas.* — Lidet anede han hvor skæbnesvanger denne
Beslutning vilde blive for hans fremtidige Liv, og at han stod paa
Skellet mellem to Veje, hvoraf den ene førte over Cairo til
Studereværelsets Stilhed og Ro, den anden over Kjøbenhavn til Kamp
tned dens Sejre og endelige Nederlag. Uden at være sig del
bevidst havde han valgt den sidste.

P. V.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free