Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hother Ploug: Franz Neruda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
Franz- Neruda
Fra den Tid af tronede han stadig med sin Førsteviolencel paa
Hæderspladsen i Orkestret lige midt for Dirigentpulten.
Hvor fortræffeligt han end maatte have udført det nævnte
Virtuosnummer, saa kom han dog ikke til at gentage dette
Eksperiment. Som bekendt tonede Gade i sin Musikforeningsledelse altid
Kunstens rene Flag; hans Dirigentpult var et Alter for den
klassiske Kunst og hans Koncertsal dens Tempel, der nødigt maatte
gøres til en Arena for Virtuospræstationer. Og heri mødtes hans
Tankegang med Nerudas. Denne højtstræbende og bundærlige
Kunstner har aldrig været Salonhelt i sit Fag: som hans Foredrag
er sundt og frit for al Smægten, saaledes var hans Smag tidlig vendt
mod det klassiske Land og derved lutret. Hellere Fjerdemand i
et Beethovensk Værk end Førstemand i et Goltermannsk! Man
finder da ogsaa saare lidt af den specifike Cellolitteratur blandt
Nerudas Ydelser i Koncertsalen.
Han blev herhjemme Kvartetspilleren fremfor alle andre.
Som saadan optraadte han paa Musikforeningens „smaa Koncerter",
herlige Minder for dem, der kan huske disse nydelsesrige Timer.
Hans Medspillere her var Tofte som Primarius, Schiørring som
Sekund og Vilhelm Holm som Bratsch, medens i Almindelighed
Winding sad ved Pianoet, hvor dette var med. Dette var ham
dog ikke nok, hvorfor han flk arrangeret en Række Soireer for
Kammermusik med de samme medspillende, et Foretagende, der
nogle Aar efter Oboisten Schiemanns Tiltræden gik over til de
saakaldte „Kapellets Soireer for Kammermusik", et Foretagende,
der florerede i Halvfjerdserne og gjorde meget godt i Retning af
at styrke og lutre Musiksansen hos vort i denne Retning noget
langsomme Publikum.
Heller ikke dette tilfredsstillede hans urolige Virksomhedstrang.
Disse Koncerter med Maaneders Mellemrum formaaede ikke at
bryde gennem den Skorpe af Ligegyldighed, der hos det bredere
Lag af vort Musikpublikum spærrede Vejen for den rette Forstaaelse
af Kammermusik. I Musikforeningen var man pligtskyldigt
begejstret for den — der kom den frem under Gades Protektion, og
saa vidste man, at det var noget udmærket — men uden for disse
tre Abonnementskoncerter brød man sig ikke stort om Kvartetspil.
Dette at kunne glæde sig over et Musikstykkes rene Linier, dets
Opbygning, det ene Themas Forhold til det andet, det var
dengang de færreste givet, og vi oplevede da ogsaa, at da
Florentinerne nogle Aar efter — sidst i Tredserne — gav os en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
