Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. O. G. Ellinger: De nye Straaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som ved svagere Luftfortyndinger — lyste over en større eller
mindre Del: saadant var Tilfælde i de Geisslerske Rør, med
hvilke Plücker i Bonn først begyndte Undersøgelserne, hvad der
kun muliggjordes derved, at i Bonn boede den dygtige Glasblæser
Geissler, som konstruerede den første Kviksølv-Luftpumpe, der
i en ganske anden Grad kunde udpumpe Luften af en Beholder,
end det hidtil kunde ske; Lysfænomenerne i de Geisslerske Rør
er noget af det smukkeste, der tænkes kan, men tillige noget af
det mest uopklarede. Det fandtes nu af Hittorf i hans Rør, at
den Glasvæg, der var lige over for Aluminiumpladen, altsaa i
Beholderens modsatte Ende, lyste, fluorescerede. Forklaringen var
den, at der ud fra Aluminiumpladen, Katoden, udgaar Straaler, de
saakaldte Katodestraaler, tværs paa denne, og naar de træffer
Glasset, bringer dette til at lyse, ligesom de saakaldte fluorescerende
Stoffer faar Evnen til at lyse derved, at de bestraales, en Evne,
som, hvis den fortsættes ud over Bestraalingstiden, kaldes
Fosforescenz (forforescerende Stoffer lyse i Mørke!); denne
Udstraalingsevne taber sig dog efterhaanden, men genvindes ved fornyet
Bestraaling.
Det er navnlig Englænderen Crookes, der ved sine
Undersøgelser, som først begyndte en halv Snes Aar efter Straalernes
Opdagelse, har bragt vigtige Ting for Dagen vedrørende det
Hittorfske Fænomen. For det første bryder Katodestraalerne sig, som
nævnt, slet ikke om, hvor den Platintraad sidder, til hvilken den
positive Elektricitet føres, den saakaldte Anode. Dernæst: at
Katodestraalerne straaler vinkelret ud fra Katodefladen, viste han ved at
erstatte Aluminiumpladen med en lille Aluminiumskaal, idet
Straalerne da koncentreredes hen til Centrum for den Kugle, af
hvilken Skaalen udgør en lille Del. Det bedste Bevis for, at man
virkelig har med Straaler at gøre, leveredes derved, at naar der
inde i Røret paa de formentlige Straalers Vej var opstillet f. Eks.
et Metalkors, saa dannedes der en Skygge af dette henne paa den
fluorescerende Glasvæg, og dette kan kun forklares ved, at der er
Straaler til Stede inde i Røret, som standses af Metalkorset, medens
Straaler, som gaar uden om Korset, rammer Glasvæggen og bringer
de Steder, som rammes, til at lyse.
Crookes fandt endvidere, at disse Straaler fremkaldte
Opvarmninger, og at de udøvede mekaniske Tryk paa de Legemer, som de
mødte paa deres Vej: blev Vingerne af et lille, let drejeligt
Metalhjul, som var anbragt inde i Glasbeholderen, truffen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
