Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. O. G. Ellinger: De nye Straaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
De nye Straaler 66
lettere Stoffet er; de trænger omtrent lige saa let igennem Træ, som
Lyset trænger igennem Glas, medens Metallet Bly næsten helt er
uigennemtrængeligt for Straalerne. Straalerne trænger lettere
igennem de bløde Dele i Legemet end igennem Knoglerne, hvilket
Forhold jo har faaet stor .Betydning i Medicinen og Kirurgien.
Intet Under, at Opdagelsen af Straaler med saa mærkelige
Egenskaber vakte den største Opmærksomhed overalt, og de
indbragte jo Røntgen Nobelpræmien for 2 Aar siden. For nylig er
Nobelpræmien atter uddelt til Straale-Opdagere, de Straaler, som
vi nu straks skal til at dvæle ved. Før vi imidlertid forlader
Røntgenstraalerne, maa det endnu nævnes, at de, naar de falder
paa et Legeme, der er ladet med Elektricitet, udlader dette, d. v. s.
bringer Elektriciteten paa det til at gaa bort i Løbet af en "Brøkdel
af et Minut. Dette Tab hidrører fra, at Luften, der gennemtrænges
af Straalerne, mister sin Isolationsevne og tværtimod bliver ledende,
hvorved Elektriciteten paa Legemet føres bort af Luften og taber
sig i Jorden. At dette er Aarsagen, kan ogsaa paavises derved,
at naar man f. Eks. ved Hjælp af en Blæsebælg puster Luft, der
har været udsat for Røntgenstraaler inde i en Blykasse, hen imod
et elektrisk ladet Legeme, saa taber dette Ladningen.
Røntgenstraalerne angriber Vævene i de Dele af Kroppen,
som i længere Tid udsættes for Bestraalningen, idet der dannes
ligesom Brandsaar; en ung Mekaniker her i København har faaet
den ene Haand næsten helt ødelagt paa den Maade. Det synes,
som om nogle taaler Bestraalingen langt bedre end andre.
Det var bedst som Undersøgelserne over Røntgenstraalerne
var komne i Gang, at de nye Straaler opdagedes.
Nieveng-lowski opdagede først, at enkelte fluorescerende Stoffer, som efter
Bestraaling anbragtes i Mørke, udsendte Straaler, der sværtede
fotografiske Plader, som vare indsvøbt i sort, lystæt Papir; disse
Straaler maatte altsaa have Evnen til at trænge igennem det
uigennemsigtige Papir, saa at der her er noget med Røntgenstraalernes
Egenskaber beslægtet. Henri Becquerel gjorde den samme
Opdagelse for nogle Uranforbindelsers Vedkommende, men med den
store Forskel, at disse Uranstoffer ikke fordrer nogen forudgaaende
Belysning for at erhverve Straaleevnen, og de kan ligge
maa-nedsvis i mørke Rum uden at miste Evnen til at udsende Straaler.
Hans Opdagelse vakte i Begyndelsen ikke synderlig Opmærksomhed
og mødtes med en Del Skepsis. De fortsatte Undersøgelser, der
ogsaa stadfæstedes af andre Forskere, viste dog, at baade selve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
