Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. O. G. Ellinger: De nye Straaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De nye Straaler
71
og da ogsaa over det Sted, hvor den anden lille Fordybning med
Straalestoffet var. Efler 2 Døgns Forløb fremkaldtes Pladen, og
det viste sig da, at den var sværtet stærkt paa det Sted, der havde
lukket over Blyrøret, men kun meget svagt paa den øvrige Del.
Det gøres herved sandsynligt, at de udskilte Partikler har bredt
sig ud i Luften, ligesom et lugtende Stof breder sig, thi inde i
Blyrøret er de holdt sammen af dette; der kan da ikke være
Tale om en Udsendelse af Straaler i retlinede Baner.
Ruther-ford kalder denne Stofafgivelse for Emanation. Ikke alene den
tilstedeværende Luft, men ogsaa alle andre Stoffer, som kommer i
Berøring med den udskilte Substans, bliver midlertidig radioaktive.
Spørgsmaalet om, hvorvidt den Substans, der emaneres af
forskellige radioaktive Stoffer, er ens eller retter sig efter disse Stoffers
Natur, har ikke kunnet afgøres ved kemiske eller spektralanslytiske
Undersøgelser.
Vi spørger nu: hvad er det for besynderlige, gaadefulde
Fænomener, vi her har at gøre med? Hvor er den Energikilde, som kan
vedligeholde Udstraaling m. m., uden at der tilsyneladende sker
nogen Svækkelse. Det synes, som om man her har med
Fænomener at gøre, der strider imod, hvad der ellers er gældende
Naturlov. Becquerel og Curie har beregnet, at 1 Gram af det
stærkest virkende Radium udstraaler saa megen Energi i Løbet af
1 Aar, som er nødvendig til at gøre 6 E Vand 1 Grad varme.
Den berømte engelske Fysiker Lord Kelvin (Sir William
Thomson) har jo endogsaa antydet, at det er Trolderi, skønt det
naturligvis kun er tilsyneladende, d. v. s. foreløbig, indtil man evner
at trænge til Bunds i Sagen. At vi her er inde paa Fænomener,
der kan føre til en Opklaring af Tingenes inderste Væsen og af
den saakaldte Æter, synes naturligt.
Vi tænker os jo Verdensaltet opfyldt af et uendelig fint Stof,
Æteren, uden Vægt og med særegne elastiske Egenskaber, og at
denne Æter ikke alene fylder det tomme Verdensrum, men ogsaa
gennemtrænger Stofferne, de materielle Legemer. Lyset er en
Bølgebevægelse i denne Æter; et lysende Legeme er et, der
formaar at sætte Æteren i hurtige Svingninger, som en Klokke, der
er anslaaet, ved sine Svingninger frembringer Lydbølger i Luften
eller andre Stoffer. Et materielt Legeme tænkes opbygget af
Molekyler, idet en Molekyle er den mindste Del af et Stof, der
kan bestaa for sig: Jern er opført af Jernmolekyler, Vand af
Vandmolekyler osv. Molekylerne danner den tænkte Grænse for Finde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
