Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Akademikerne og Folket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Akademikerne og Folket
85
det er heller ikke bleven Løgn. Vore Herrer paa Rigsdagen kan
deres .Vi alene vide" saa godt som nogen landsfaderlig Frederik VI.
I Finansudvalg, i Forsvarskomrnission, i Lovudvalg om
Forsikrings-væsen eller tekniske Jernbanespørgsmaal, præsiderer Landets egne
kaarne Mænd, hvis .sunde" Bondefornuft ikke sløres eller hildes
af Fagmændenes skimlede Viden; med deres sunde demokratiske
Sans afgør de rolig paa egen Haand strafferetlige og processuelle,
artilleristiske og ingeniørtekniske Spørgsmaal og bedømmer
Videnskab og Litteratur. Og naar Kriminalisterne gør sig vigtige og
ogsaa vil snakke med om »Folkets" Pryglelov og tilmed ikke
udtaler sig respektfuldt nok over for de Landets Fædre, der værdiges
at besøge deres Møde, saa gennemgyses Demokratiet af Forargelse
over den frække Fornærmelse mod Rigsdagens sakrosankte Majestæt
.Vous l’avez voulu" kan Højre -malitiøst berolige det
akademiske Venstre, naar det begynder at skrige op og beklage sig.
Men det er da netop dette samme. Akademikerne nu skulde
sige til sig selv, hvis der er nogen Værdighed i dem, og tilføje: ,Ja,
og vi vil det trods alt endnu". Det er det virkelige Frisinds, den
ægte Demokratismes Prøvelsestid, der nu er oprunden for det
»dannede" Venstre; nu skal det just til at vise sig, om Farven er
vadskeægte. Er den dette, saa frembyder der sig haade en smuk
Stilling og smukke Opgaver under det ny Regime.
Først og fremmest maa de radikale Akademikere altsaa se rigtig at
forstaa — hvad de længe har trykket sig ved — at det ikke er dem,
der har sejret, ikke er dem, der har Magten, og at de efter deres egne
demokratiske Principper heller ikke bør have Magten, al den Stund de
kun repræsenterer et lille Mindretals Meninger. Sagen er jo nemlig, at
der har fundet en Synsforblindelse Sted, ifølge hvilken Venstre en
Tid saa’ meget rødere ud end det nogen Sinde var. Højre var ved
sin haabløse og selvfordærvelige Forhaling af Krisen Skyld heri.
Det var Forliget 1894 — det vil Historien efterhaanden indrømme
— der knækkede Højre, og Ministeriet af 1901 sidder i
Virkeligheden paa det Grundlag, som de Bojesen-Neergaardske
Forligsmæglere den Gang lagde. Højre snød dem for det Ministerium,
som havde været Handelens logiske Konsekvens, og som uden
Tvivl vilde være bleven hilst af Folkets Flertal som dets sande
("olitiske Kontrafej. Ved Højres Illoyalitet fik Forliget saaledes
foreløbig Udseende af at have været en frugtesløs Ydmygelse for
Venstre: en Storm af Uvilje fejede ved næste Valg Forligspartiet over
llord, og i de følgende Aar. under Højres desperate Klamren sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
