- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
96

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Teatrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96

Teatrene

Enkefru Jørgensens Hængelampe, kalder man i Møntergade (?) for „et
Flue-Das". Man synes til sidst, at den hele Komedie er saadan en Mekanisme.
Forfatteren ophænger en Fælde, paa hvilken de intetanende Kreaturer
en efter en kommer kravlende og udleverer sig. Og man maa lade
ham, at det gør de meget nydeligt. Hr. Bergstrøm har paa sit
Mønter-gade-Das samlet en* Hoben ægte københavnske Smaagadefigurer, og hvad
de siger, er — paa et Par Raaheder nær — godt hørt og morsomt
gengivet. Der lugter ikke blot af Baggaard, men ogsaa af ny og frisk
Jord i dette Stykke.

Storstilet er det rigtignok ikke — en Anmelder fandt det ikke
med Urette noget „snusket". Men det er dog nok den Vej, vi skal frem.
Hvad om „Møntergade 39" blev den første Station paa Vejen til en ny
københavnsk Komediedigtning. Da Heiberg og Hertz for snart hundrede
Aar siden vilde begynde en saadan, vidste de, at det gjaldt at arbejde i
„det lokal-komiske". Og det lokal-komiske er i vore Dage, da den
komiske Kraft er ved at gaa af Etatsraaden og hans Familie, sikkert nok i
Møntergade. Skulde man ønske denne nye Komedie noget rigtig godt.
maatte det blive ikke blot en Holbergsdag, men en Bellmansdag. Heiberg
og Hertz mente virkelig at have ført Bellman paa Teatret. Ja hvis en
Vise i Dyrehaven eller en Stump blaa Himmel over Grønnegade kunde
gøre det, saa var det Bellman. Men hvor er det stærke Spil mellem
Livet og Døden, der faar de skarpt sete og begrænsede Figurer til at
kaste saa sælsomt store Skygger i Fredmans Sange? Og hvor har ri
set det siden? Jeg finder i det danske Lystspil, ikke mindst i det sidste,
Bellmansfigurer, men ingen Bellman — en „Bergström", men ingen
,Fred-man". Lever han ikke mere, denne store Satyr, der leger saa overdaadigt
med sine Kreaturer, fordi han véd, at de er netop lige saa komiske,
som de fra en anden Side set er tragiske, denne store Komedieskriver
uden Teater og Skuespillere, der véd, at det er Løgn, at Livet er
hverken, tragisk eller komisk, fordi det er baade det ene og det andet? Lever
han, saa gid vi engang maatte faa ham at se paa Teatret! Saa havde
vi en Komedie, der var paa én Gang lokal og universel — som vel al
ypperlig Kunst skal være.

Som det nu er, spilles der i København hverken Komedier eller
Tragedier, skønt vi trænger til begge Dele. Derfor har som sagt dette
Efteraar været mest lærerigt ved, hvad det ikke har lært os.

Vilh. Andersen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free